Det lykkedes ikke Jesper Agerbo fra Spares And Strikes, at genvinde sit danske mesterskab fra 2016 ved DM i Odense.

Til gengæld blev Agerbo ikke uventet kåret som årets bowler.

Agerbo har haft en enestående sæson. Dansk Mester 2016, 3-dobbelt Europamester og Verdensmester i single.

Med de tre EM guld blev Jesper Agerbo samtidig den første europæiske bowler nogensinde, der har vundet guld i samtlige EM discipliner. Single, double, trio, team og masters.

I sin argumentation lagde forbundsformand Torben V. Andersen også vægt på Agerbos seriøsitet og loyalitet.

”Jesper, du er på alle måder en dedikeret atlet, der fokuserer på dine mål og går benhårdt efter dem. Du er en værdig repræsentant for idrættens ånd og integritet, og for bowlingporten i særdeleshed”, afsluttede formanden sin hyldest til årets bowler.