Dansk VM bronze

Semifinalen blev endestationen for det succesrige danske 5-mandshold ved VM i Las Vegas idet Danmark i semifinalen tabte til Chinese Taipei. Det så ellers lovende ud da danskerne kom på 1-1 efter en forrygende 2. serie, hvor Danmark scorede 279 mod 158.Med 1-1 måtte de to lande ud i den afgørende 3. serie. Her trak Chinese Taipei det længste strå og vandt klart med 235 mod Danmarks 156 og dermed kampen 2-1.

Det danske hold bestod af:Jesper Agerbo, Dan Østergaard-Poulsen, Jimmy Dan Mortensen,
Carsten W Hansen, Thomas Larsen samt reserve Mik Stampe.

I den efterfølgende finale måtte danskernes overmænd se sig besejret af USA med 2-0.

Fire danske atleter klar til Masters konkurrencen

Mai Ginge Jensen (4), Rikke Holm Agerbo (19), Thomas Larsen (8) og Carsten W Hansen
(24), har efter de første 24 serier, kvalificeret sig til den individuelle Masters konkurrence.
Tallene i parentes angiver atleternes placering efter de 24 serier. Der starters dog fra scratch i Masters.
Masters konkurrencen starter mandag aften dansk tid.

Oprettet af | 2017-12-04T08:11:14+00:00 4. december 2017|VM|