Indstilling til Årets Fairplay Atlet 2019

Tiden er kommet til at indstille kandidater til Årets Fairplay Atlet 2019.

Danmarks Bowling Forbunds Børn og Unge gruppe opfordrer ALLE (klubber, atleter, trænere, forældre, supportere mv.) til at indstille sin kandidat til titlen som Årets Fairplay Atlet 2019. Der kan indstilles én kandidat pr. person eller klub. Alle personer har derfor mulighed for at indstille én atlet hver. Alternativt kan en klub indstille én atlet hver.

En kandidat indstilles ved at udfylde indstillingsskemaet med en tilkendegivelse af, hvilken ungdomsatlet man mener fortjener titlen som Årets Fairplay Atlet 2019. Såfremt indstillingsskemaet ikke er blevet udfyldt i forbindelse med indstillingen, vil indstillingen ikke blive taget i betragtning ved udvælgelsen af Årets Fairplay Atlet 2019.

Der vil i udvælgelsen af Årets Fairplay Atlet bl.a. blive lagt vægt på:

  • Bemærkelsesværdige hændelser i sæsonen.
  • Sociale færdigheder.
  • Indsatser udover det sædvanlige (i klubben, til kampe, stævner samt mesterskaber)

Det udfyldte indstillingsskema sendes til ungsekretar@bowlingsport.dk senest den 1. marts 2019.

Årets Fairplay Atlet 2019 kåres i forbindelse med DM Ungdom den 8.-10. marts 2019.

Download indstillingsskemaet til Årets Fairplay Atlet her 

Oprettet af | 2019-02-04T20:49:34+00:00 4. februar 2019|Børn & unge|