Indstilling til Årets Ungdomsatlet 2018

Årets Ungdomsatlet 2018 kåres i forbindelse med rankingfinalen lørdag den 2. juni 2018 i Odense Bowlinghal. Det er derfor nu tid til at indstille din kandidat til titlen. 

Alle klubber, medspillere, modspillere, forældre, supportere m.v. kan indstille en kandidat til Årets Ungdomsatlet. Der kan kun indstilles én kandidat pr. person/klub.

Du indstiller din kandidat til Årets Ungdomsatlet 2018 ved at skrive en motiveret indstilling og sende den til ungdomsleder Allan Rasmussen på ungdomsleder@bowlingsport.dk senest mandag den 21. maj 2018 kl. 20.00.

Ungdomsudvalgets medlemmer træffer beslutning om valget af Årets Ungdomsatlet 2018. I udvælgelsen af Årets Ungdomsatlet vil der blandt andet blive lagt vægt på følgende:

  • Generel sportslig indsats (målsætning og resultater for sæsonen)
  • Atletens attitude og profilering af sporten (styrker og svagheder)
  • Atletens aktive indsats for at provomere bowlingsporten

Kun motiverede indstillinger modtaget før tidsfristen mandag den 21. maj 2018 kl. 20.00 vil blive taget i betragtning ved udvælgelsen af Årets Ungdomsatlet 2018. I forhold til resultater vil kun atletens resultater/bedrifter opnået i perioden mellem rankingfinalen 2017 og rankingfinalen 2018 blive taget i betragtning ved udvælgelsen af Årets Ungdomsatlet 2018.

Du kan læse mere om indstilling og udvælgelse af Årets Ungdomsatlet i bestemmelserne for forbundets hædersbevisninger.

Du kan også se tidligere kåringer af Årets Ungdomsatlet.

By | 2018-05-15T20:41:34+00:00 15. maj 2018|
VÆLG HJEMMESIDE
Bliv på bowlingsport
DBwF-øst
DBwF-vest