Indstilling til Årets Ungdomsatlet 2019

Årets Ungdomsatlet 2019 kåres i forbindelse med rankingfinalen den 15. juni 2019 i Odense Bowlinghal. Det er derfor nu tid til at indstille din kandidat til titlen. 

Alle klubber, medspillere, modspillere, forældre, supportere m.v. kan indstille en kandidat til Årets Ungdomsatlet. Der kan kun indstilles én kandidat pr. person/klub.

Du indstiller din kandidat til Årets Ungdomsatlet 2019 ved at skrive en motiveret indstilling og sende den til Johanne Prisak Pedersen på jpp@bowlingsport.dk senest den 1. juni 2019.

Børn og Unge gruppens medlemmer træffer beslutning om valget af Årets Ungdomsatlet 2019. I udvælgelsen af Årets Ungdomsatlet vil der blandt andet blive lagt vægt på følgende:

  • Generel sportslig indsats (målsætning og resultater for sæsonen)
  • Atletens attitude og profilering af sporten (styrker og svagheder)
  • Atletens aktive indsats for at provomere bowlingsporten

Kun motiverede indstillinger modtaget før tidsfristen den 1. juni 2019 vil blive taget i betragtning ved udvælgelsen af Årets Ungdomsatlet 2019. I forhold til resultater vil kun atletens resultater/bedrifter opnået i perioden mellem rankingfinalen 2018 og rankingfinalen 2019 blive taget i betragtning ved udvælgelsen af Årets Ungdomsatlet 2019.

Du kan læse mere om indstilling og udvælgelse af Årets Ungdomsatlet i bestemmelserne for forbundets hædersbevisninger.

Oprettet af | 2019-04-24T20:34:33+02:00 24. april 2019|Børn & unge|