Kalles Cup i Herning – flot debut!

I den forgangne weekend blev sæsonens sidste rankingstævne for ungdom (UR 7) afholdt i Herning, og der blev spillet i seks forskellige rækker.

Seks atleter fra puslingerækken og syv fra junior- og ynglingerækken gik videre til finalespillet. Indledende resultat tog man med til første finalestep, hvor der blev spillet yderligere fire serier. Herefter var det de fire bedste fra de seks rækker der gik videre til næste finalestep, hvor nr. 1 mødte nr. 2, og nr. 3 mødte nr. 4. Her startede man fra scratch og spillede bedste samlet resultat over to serier.

Hos puslinge piger blev Monica Watz fra Ravnsborg nr. 4, Patricia Fischer Nielsen fra Pin Crackers nr. 3, Monica Schak Nielsen fra Center nr. 2, og vinder blev Maja Løntoft fra HUK96.

Hos puslinge drenge blev Valdemar Christensen fra Trekanten nr. 4, Casper Jeppesen fra Center nr. 3, Kai Jørgensen fra Sundby nr. 2, og vinder blev Magnus Rehnquist fra Brasilia.

Hos junior piger blev Camilla Olesen fra HUK96 nr. 4, Emma Vestergaard Pedersen fra HUK96 nr. 3, Laura L. Christensen fra Sydjysk nr, 2, og vinder blev Julie Bendsen fra Stenhuset.

Hos junior drenge blev Malde Novak fra Ravnsborg nr. 4, Anton Petersen fra Brasilia nr. 3, Emil Høstbo fra Pin Crackers nr. 2, og vinder blev Niclas Rasmussen fra Brasilia.

Hos ynglinge piger blev Julie Johansen fra Trekanten nr. 4, Louise G. Nielsen fra Pin Crackers nr. 3, Megan Dicay fra Enghaven nr. 2, og vinder blev Cecilie Dam fra Trekanten.

Hos ynglinge drenge blev Niklas Sørensen fra Enghaven nr. 4, Marcus Christensen fra Trekanten nr. 3, Nicklas Brade Hansen fra Køge 75 nr. 2, og vinder blev Mathias Ankerdal fra Trekanten.

Det var første gang der blev afholdt Kalles Cup i Herning, men alt virkede veltilrettelagt, så stor ros til arrangørerne og Herning Bowlinghal.

Så snart rankinglisten er opdateret her på hjemmesiden, vil de otte bedste junior piger og drenge samt de otte bedste ynglinge piger og drenge, gå videre til rankingfinalen i Odense i juni.

Oprettet af | 2019-04-10T12:44:09+02:00 10. april 2019|Børn & unge|