Mai Ginge Jensen vinder European Champions Cup

Den danske mester Mai Ginge Jensen fra Trekanten KIF i Kolding er Europas bedste bowlingatlet.
I Tyskland vandt Ginge finalen mod Eliisa Hiltunen fra Finland med 2 – 0.

Første finaleserie blev vundet af den suveræne dansker med 248 mod 203. Anden serie blev lidt mere spændende, Her vandt Ginge med 215 mod 204.
Inden finalen havde Mai Ginge gjort kort proces i semifinalen mod Nadine Geissler fra Tyskland, der også blev slået 2 – 0.

Den danske mester, der nu også kan kalde sig Europas bedste, har i det hele taget lagt klar afstand til resten af de europæiske nationsmestre, under European Champions Cup (ECC). Mai Ginge Jensen lagde sig i spidsen allerede under indledende runde, og havde stort set ikke behov for at se sig over skulderen i resten af konkurrencen.

Solene Goron fra Frankrig og Nadine Geissler fra Tyskland tog bronze.

Stort TILLYKKE til Mai Ginge Jensen.

Oprettet af | 2018-10-28T17:01:41+00:00 28. oktober 2018|Talent & elite|
VÆLG HJEMMESIDE
Bliv på bowlingsport
DBwF-øst
DBwF-vest