Kan du medvirke til fastholdelse af børn og unge i bowlingsporten, og har du ”skæve” bud på,
hvordan vi rekrutterer flere?

Danmarks Bowling Forbund har netop taget hul på en ny strategisk masterplan 2018-2021, hvor et af de strategiske spor er børn og unge.

Vi søger derfor en målrettet, engageret og visionær konsulent, der brænder for arbejdet med børn og unge op til 18 år. Der er tale om en deltidsstilling på 20 timer om ugen.
Du bliver projektleder for hele indsatsen, som skal foldes ud i samarbejde med dine kolleger og de mange frivillige ungdomsledere og trænere i klubberne. Blandt indsatsområderne er bowlingsportens deltagelse i Skole OL.

Lidt om dig:

  • Du har bopæl på Fyn eller i Jylland og har mulighed for, at arbejde hjemmefra.
    Arbejdsdage på forbundets kontor i Brøndby skal dog også påregnes
  • Du har kørekort og bil til rådighed
  • Du trives med aften –og weekendarbejde, idet vi møder de aktive og frivillige på deres ”hjemmebane” og præmisser
  • Du har stærke kompetencer på børne og ungdomsniveau indenfor idrættens verden eller tilsvarende aktivitetsniveau
  • Din uddannelsesmæssige baggrund og alder er ikke afgørende
  • Du er en stærk formidler, såvel mundtligt som skriftligt
  • Du har modet, lysten og argumenterne til, at udfordre vores kultur
  • Du ”koger over” af ideer til site-events og udviklingsskabende tiltag i klubberne
  • Du er lyttende, udadvendt og trives i frivillige miljøer

Lidt om os:

  • Vi er et selvstændigt specialforbund med medlemskab af Danmarks Idrætsforbund
  • Vi har ca. 160 klubber fordelt over hele landet. De fleste hjemmehørende i Vest
  • Klubberne har ca. 5.500 medlemmer fordelt på alle aldersgrupper
  • Vi har administration i Idrættens Hus i Brøndby i et tæt samarbejde med andre små og mellemstore forbund i Idrættens Kompetence Center
  • Vi er tre ansatte i administrationen
  • Vi er Team Danmark støttet eliteforbund og nyder stor sportslig respekt på den internationale bowlingscene

Lidt praktisk:

  • Ansøgningsfrist 18. februar 2018
  • Samtalerunder finder sted den 23. februar og 26. februar 2018 i Brøndby
  • Tiltrædelse 1. april 2018
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til, at kontakte Jan Donde på 22274753

Send din ansøgning, CV og eventuelle referencer til DBwF, att. Jan Donde på jdo@bowlingsport.dk

By | 2018-02-07T12:22:18+00:00 6. februar 2018|