YET stævne i Holland

I den forgangne weekend deltog 16 unge atleter fra Danmark i det internationale stævne
19th Open International Youth Tournament i Holland.
Igen blev de danske farver repræsenteret på fornem vis, og 10 atleter klarede sig via deres indledende resultater videre til finalestep 1, hvor der blev spillet fire serier, som blev lagt oveni det indledende resultat.
Syv danskere klarede sig videre fra step 1, hvilket betød, at de alle stod i top 4 i deres respektive rækker.
Step 2 og 3 blev afviklet over en serie, hvor laveste score røg ud, og her klarede fire danskere sig videre til step 4, der skulle afvikles som bedst over 3 serier – et point for vunden serie.
I Division 7 stod Maja Løntoft fra HUK96 overfor Lotte Commandeur fra Holland. Første serie vandt Maja med 174 mod 170, men hun tabte de næste to serier, og fik en flot 2. plads.
I Division 3 stod Line Mia Jensen fra HUK96 overfor Lizzy Flapper fra Holland, og her gjorde Line kort proces og vandt de to første serier med en score på henholdsvis 201 og 215.
Division 5 blev et rent danskeropgør mellem Hanne Antonsen fra BK Trekanten og Helene Lærkegård fra Ravnsborg. Det blev en spændende finale, hvor Helene vandt den første serie med 196 mod 141, og næste serie vandt Hanne med 192 mod 165. Der skulle derfor en tredje og afgørende serie til, og her lavede begge 192, hvilket betød, at de skulle spille 9. og 10 rude om. Her trak Helene det længste strå og vandt dermed Division 5.

En rigtig flot weekend for de danske farver med to 4. pladser, en 3. plads, to 2. pladser og to 1. pladser.
Næste YET stævne er i Køge, og de første starter er allerede i den kommende weekend

Oprettet af | 2019-02-20T08:05:30+01:00 20. februar 2019|Børn & unge|