OBS fejl i karantæne ved klubskifte

Alle atleter, der har fortaget klubskifte i perioden 10. maj til og med 4. oktober er spilleberettigede fra og med 10. oktober

 

Klubservice har modtaget flere henvendelser om karantæne i forbindelse med klubskifte mellem sæson 2019/20 og 2020/21. Som følge heraf, er alle  modtagne licensændringer fra 1. juni til og med 7. oktober gennemgået. 45 ud af 151 licensændringer vedrører klubskifte, der kan opdeles i tre hovedgrupper:

 

  • 21 atleter har meddelt klubskifte i perioden 10. til 31. maj med senere effektuering af klubskiftet umiddelbart efter afslutningen af sæson 2019/20 (Perioden 21. september til og med 4. oktober).
  • 16 atleter har valgt at meddele klubskifte i juni og primo juli. En stor del af de 16 atleter har fået 3 måneders karantæne. Disse karantæner er alle udløbet primo uge 41.
  • 8 atleter har valgt at meddele klubskifte i perioden 21. september til 4. oktober med virkning fra og med 10. oktober.

 

De klubskifte der er effektueret i den oprindelige karantænefri periode 10. til 31. maj, er ikke gennemgået.

 

Har man som atlet meddelte klubskifte i perioden 10. maj til og med 4. oktober, er man spilleberettigede i holdturneringer senest fra og med 10. oktober ved start af den nye sæson 2020/21.

 

Gennemgangen af de ovennævnte 151 licensændringer, viser desværre en fejl i samt misforståelse af processen i forbindelse med den ekstraordinære overgange fra sæson 2019/20 til 2020/21. Processen for klubskifte rettes og de fejlagtige karantænemarkeringer slettes.

 

Vi beklager naturligvis det besvær det har medført fra de berørte atleter.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.