Nyt forsamlingsforbud og flere restriktioner lukker hele foreningsidrætten ned

(Kilde: DIF)

Nedsættelsen af forsamlingsforbuddet fra 10 til 5 personer, indebærer bortset fra nogle enkelte undtagelser, en reel nedlukning af foreningsidrætten i Danmark.

Som meddelt for kun seks dage siden, er stort set alle aktiviteter i Danmarks Bowling Forbund suspenderet indtil videre.

I løbet af den sidste halvanden måned er situation ændret så drastisk, at vi i fællesskab forsat må kæmpe for at holde corona-situationen mest mulig under kontrol. Men timeglasset er også ved at være tomt.

På lørdag holdes bestyrelsesmøde som planlagt, dog virtuelt. Bekendtgørelsen for professionel idræt er forsat gældende. Men vi ved fra Danmarks Idrætsforbund, at der fra politikere og myndigheder er stor fokus på eliteidrætten. Statsministeren har på pressemødet i dag meddelt, at samfundet nu befinder sig i risikoniveau fem, hvor total nedlukning af også den professionelle idræt er et af de greb, som myndigheder på forhånd har lagt i værktøjskassen på dette niveau.

Vi ved, at dagens skærpede restriktioner er gældende til 17. januar, men myndighederne forventer, at de bliver yderligere forlænget og så er timeglasset helt tomt.

Som altid afventer bestyrelsen nu yderligere information fra DIF, samt diverse opdaterede retningslinjer fra myndighederne. Vi håber at kunne melde ud efter bestyrelsesmødet på lørdag, hvad et tomt timeglas får at betydning for alle aktiviteter i og omkring bowlingsporten de kommende måneder.

Nu må vi bide i det sure æble og står situationen igennem. Forhåbentlig betyder det igangværende vaccinationsprogram, at situationen snart ændrer sig til det bedre. Snart skal vi igen høre blide lyde af bowlingkugler på vej ned at banerne, for at starte en blid harmonisk symfoni af væltende kegler. Der er nu, vi skal huske på den ånd bowlingsporten er besjælet af, der er nu, vi skal vælge det bedste i vores bowlinghistorie og bære den kostbare gave videre.

 

Med sportslig hilsen

Bestyrelsen.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.