Nu må bowlingsporten genåbne for alle uanset alder

Kære alle,

I dag, den 6. maj, er dagen vi alle har ventet på i mere end 6 måneder. Nu kan vi komme i gang med det vi holder rigtig meget af – nemlig bowlingsporten.

Selvom alle bowlingcentre ikke kan forventes at åbne i dag, håber vi, at alle rundt om i landet, vil undersøger hvornår det lokale center åbner og vil dele datoen med os alle, ved at give besked til Klubservice.

 

Sæson 2020/21

Den nuværende sæson nåede aldrig rigtig at komme i gang. Det er derfor ikke muligt at spille den færdig. Derfor er det besluttet, at sæson 2020/21 fastfryses og starter forfra september 2021. Dermed bliver sæson 2020/21 til sæson 2021/22. Turneringsudvalgene er så småt ved at planlægge den kommende sæson.

Det bliver dog en smule anderledes end vi plejer og alligevel ikke:

  1. HOLDTILMELDING
    Der skal ikke ske ny holdtilmelding. Der tages udgangspunkt i holdtilmeldingen fra sæson 2020/21. Men der tages naturligvis hensyn til klubber, der har fået både til- og afgang af medlemmer, og derfor har behov for at tilpasse antallet af hold i den kommende sæson 2021/22.

Klubber der ønsker at ændre i holdtilmeldingen fra 2020/21 bedes senest den 31. maj 2021, skriftlig give besked herom. Det gælder både, hvis klubben ønsker at trække hold, eller ønsker at tilmelde ekstra hold. Send en mail med tydelige angivelse af hvilken hold, der trækkes og/eller hvilke hold, der ønskes tilmeldt. Sende mailen til enten:

 

  1. ØKONOMI

Den første rate på 50 % procent af holdtilmeldingsgebyret for sæson 2020/21 er opkrævet  i efteråret 2020. Betalingen ”overføres” til dækning af holdtilmeldingsgebyret for sæson 2021/22. De to sidste rater opkræves af to omgang i efteråret 2021. Hermed er holdtilmeldingsgebyret for sæson 2021/22 betalt og de to rater, der normalt opkræves i løbet af foråret, bortfalder i 2022.

Er man som klub udfordret økonomisk efter den lange nedlukning, opfordres man til at kontakte Klubservice med henblik på at finde en løsning, gennem en aftale om henstand og senere betaling.

 

 

Licens & Klubskifte

Klubskifte skal nu, ligesom køb af licens, fremover ske via bowlingportalen. Derfor er det vigtigt, at alle klubber ajourfører klubbens kontaktmail i bowlingportalen og ikke mindste løbende forholder sig de mails, der generes  fra bowlingportalen og sendes til klubbens kontaktmail.
Der åbnes igen for køb af licens og klubskifte senest i slutning af uge 19 – (16. maj), hvor der samtidig vil kunne findes vejledning om både køb af licens og klubskifte under ”Klub” -> ”Alt om licens” på Bowlingsport.dk
Bemærk, at der ikke længere opkræves gebyr for klubskifte, når dette sker via bowlingportalen. Har man brug for hjælp til køb af licens eller klubskifte via bowlingportalen, er Klubservice parat til at hjælp alle godt på vej.

 

Karantænefri klubskifte

Karantænefri klubskifte skal i henhold til Lovregulativ III: ”Licens, rangliste og klubskifte” kapitel 4, §§ 11 til 13, ske i perioden 10. til 31. maj 2021. Datoen for ”Oprettelse af klubskifte” logges i bowlingportalen, når klubskiftet indledes. Klubskifte skal derfor ske via bowlingportalen, som anført ovenfor, så der ikke senere kan rejses tvivl om, hvorvidt klubskiftet er sket i den karantænefri periode. Eller hvornår en karantæne for et klubskifte udenfor den karantænefri periode udløber.

 

En aktiv bowlingsommer

Vi er helt med på, at mange bruger sommerpausen på andre idrætsgrene end bowling. Men på den anden side, så har vi nogle måneder at gøre godt med inden sæson 2021/22 går i gang. Derfor igangsættes en ny omgang iBowl, så hurtigt det overhoved er muligt. Der arbejdes i øjeblikket med propositionerne, så det bliver en lidt anden udgave af iBowl end tidligere.

For at starte sæsonen på en god måde, arbejdes der på  lokale åbningsstævner i 5 til 8 centre, dog med et nationalt moment med fokus på vores fælles interesse; bowlingsporten og de mange venskaber på og udenfor banerne, der skal til at levet igen.

Vi håber selvfølgelig også på, og vil opfordret til lokale aktiviteter så der er mulighed for at komme i gang og være klar til den nye sæson. Det kunne være endagsturneringer eller en lille halturnering. Mulighederne er mange. Måske er det netop i løbet af den kommende sommer, at et helt nyt turneringskoncept opstår.

 

Vi håber, at alle gælder sig til komme i gang igen med vores elskede bowlingsport. Vi håber også, at der er mange, der vil støtte op omkring alle aktiviteterne.

 

 

Vi er der næsten, men….

….. vi må indstille os på et leve med corona et stykke tid endnu. Derfor tages der forbehold for fortsatte restriktioner i forhold til corona, herunder forsamlingsforbud og myndighedernes øvrige anvisninger og retningslinjer for indendøres idræt. Danmarks Bowling Forbund kan til enhver tid justere gælde propositioner, for at overholde gældende anvisninger og retningslinjer. Ændringer fastsættes af relevant udvalg og godkendes af bestyrelsen. Coronaklausulen er gældende indtil alle restriktioner og forbud er ophævet. Herefter bortfalder klausulen automatisk.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.