Sølv til Danmark ved EYC

I de seneste par dage er der blevet spillet Team event ved EYC i Tilburg, Holland – hvilket resulterede i at Danmark vandt endnu en medalje og denne gang var den af sølv og blev vundet af de danske pigeatleter: Hanne Antonsen, Mia Madsen, Lotte Liv Jensen og Julie Bendsen.

De danske piger endte i det indledende spil på en 4. plads og skulle derfor i semifinalen møde nr.1 fra det indledende spil, som var Sverige – og her fightede det danske pige Team imponerende flot og vandt med 845-805.

I den anden semifinale skulle Rusland møde Finland og den semifinale vandt russerne med 856-778, så der var lagt op til en spændende finale mellem Danmark og Rusland. De danske piger kæmpede bravt, men det blev desværre pigerne fra Rusland der trak det længste strå med scoren 762-675 og derved vandt guldet i Pige Team.

Stort TILLYKKE med sølvmedaljen til de danske piger.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.