Forlængelse af tilmeldingsfrist – Træner 1 kursus i Roskilde 6-8 januar

Kære Bowling Danmark

Vi har heldigvis fået tilmeldinger nok til at afholde kurset, men der er stadigt et par ledige pladser tilbage. Vi har derfor besluttet at forlænge tilmeldingsfristen til mandag d. 2 januar, og håber dermed at kunne trække et fuldt hold kommende bowlingtrænere. Information om kurset:

 

EBF træner 1 kurset er rettet imod både den nye træner der søger redskaberne til at blive endnu dygtigere og den rutinerede træner der søger inspiration til at udvikle sin trænergerning. Kurset vil hjælpe dig med at blive endnu dygtigere til at sprede glæden ved at bowle, og skabe et træningsmiljø hvor alle går gladere hjem efter hver træning – både trænere og atleter. Uddannelsen består af både teori og praksis, og du vil blandt andet lære om din rolle som træner, det gode træningsmiljø samt at kunne formidle bowlingspecifikke emner inden for de tekniske og taktiske elementer på en motiverende måde.

Kurset består af en praktisk del der foregår over én weekend, og en teoretisk del der skal være bestået igennem e-læring inden den praktiske weekend.

 

Indbydelse

Sted: City Bowling Roskilde, Ro’s have 16, 4000 Roskilde

Overnatning: Hotel Prindsen Roskilde

Dato og tid: kl.13.00 6. januar – kl. 15.30 8. januar 2023

Pris: 5.100 kr. pr. deltager for overnatning i enkeltværelse, undervisningsmateriale, og forplejning.

Tilmelding: Skal ske til: klubservice@bowlingsport.dk med oplysning om klub, deltagernavn, kontaktoplysninger (mail og telefon nummer), allergener og evt. hensyn.

Tilmeldingsfrist: Senest mandag d. 2. januar 2023

Forudsætninger: Uddannelsen gennemføres ved minimum 10 deltagere

Da der er plads til max. 12 deltagere, anbefales hurtig tilmelding/betaling.

Spørgsmål: Udviklingskonsulent Mads Svendsen-Tune: mst@bowlingsport.dk

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.