Life-Skills, Mental Styrke & GamePlan skal hjælpe fremtidens eliteatleter

Ungdomsbruttosamlinger

 

I de seneste par måneder har der været afholdt 2 stk. ungdomsbruttosamlinger, hvor ungdomslandstræner teamet Jimmy D. Mortensen og Kasper A. Johansen har haft en masse lærerige indlæg indenfor blandt andet:  gameplan, olieprofiler, topografi, sparespil, justeringer og variabler og kuglereaktioner. Men langt fra alt har drejet sig om selve bowlingspillet – der har også været tid til følgende spændende emner:

  • Mental stærk – hvad vil det sige?
  • Kost og ernæring
  • Konstruktiv evaluering
  • Kommunikation – hvad er det?
  • Life-skills – heriblandt planlægning og hvad det egentlig kræver at være eliteatlet

 

Derudover har der også været tid til lidt fysisk træning og test, atleterne har spillet Padel og aftenerne er gået med at lære hinanden bedre at kende igennem forskellige quizzer og spil (Varulv).

Som man kan se, har der været meget forskelligt på programmet og forhåbentligt har de unge atleter fået lidt god inspiration samt læring med sig hjem fra disse to bruttosamlinger, som er en del af forberedelserne til det kommende EYC i Påsken 2025. Nettoholdene (4 piger + 4 drenge) bliver udtaget d.08/01-2025.

Indlæg fra Lotte Olsen, Sportschef

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.