Så har de først danske herrer og alle damerne været i ilden.
Hos herrerne var det Tim og Mathias som var på fra morgenstunde lokaltid, og nat dansk tid. Man får 3 point for hver vunden serie og 1 for uafgjort.
Tim udtalte efter første 6 kampe, at det var lidt som en rutsjebane, og det var svært at finde hoved og hale i. Men der bliver også fundet gode løsninger, og en ide om hvor de skulle være henne. Så han er fortrøstningsfuld for de næste par dage. Tim fik 9 point ud af 15 mulige, og ligger på en 8. plads, hvor top 4 går videre.
Dernæst skulle Mathias have debut til World Cup, og som han sagde, så var det godt at komme igang, efter at have trænet i 3 dage, så det var skønt at komme igang. Han fik det godt spillet op, og vinder 5 ud af 6 kampe, så han har en god mavefornemmelse, og som han siger det var teknisk bedre i dag, og føltes rigtig godt. Mathias er på 15 point, og ligger pt. nr. 3 i hans pulje. Top 4 går videre.
Hos damerne var der fuldt kampprogram, så alle damerne skulle ned på banerne, så det bliver nogle lange dage, da de først er færdige kl. 20.00 lokal tid (Kl. 13.00 dansk tid)
Først damer på banerne var Karen og Cecilie. Karen vinder 2 ud af 7 kampe og er på 6 point og en placering som nr. 11. Cecilie vinder 5 ud af 7 kampe og er på 15 point, og placeret som delt nr. 2. Cecilie udtalte efter den første start, at det var rart at komme igang, og lige skulle ind i rytmen, og hun lagde ud med lilla Hammer, og skifter så til reaktivt senere hen. Det ligner meget det fra den officielle opvarmning, og man skal ikke lave panikløsninger for hurtigt, men følte sig stabil, kugleskift og flytning går godt. Det er først da hun møder USA at hun får lidt problemer, men får det løst som hun siger. Fremadrettet vil hun holde sig til lilla hammer, og det er det hun vil gå med.
Dernæst var det Mika og Sofie der skulle ned på banerne, og Mika får 12 point og ligger pt. nr. delt 6, og Sofie vinder 4 af de 7 kampe og er på 12 point, hvilket giver hende en delt 4. plads. Sofie fortæller at det var fedt, og der var lidt nerver på som debutant. Hun syntes det gik godt, og udviklingen er anderledes end under opvarmningen, og de fandt nogle gode løsninger undervejs, dog mistede hun i 5 serie sin tommelprop(Hvor har vi hørt og læst om det før), det var desværre hendes lilla hammer, som hun ellers havde brugt hele vejen, og som følte sig tryg ved. Det gav et lille bump, men hun var meget tilfreds alligevel, selv om det føltes lidt håbløst da proppen forsvandt.
Mika udtalte efter sin første start at det var ganske fint, og hun fik sat sig i en fornuftig position med antal point til dagen imorgen. Hun oplevede allerede i 3 serie at transition begyndte, så det skal hun være opmærksom på til imorgen, og så fjerne de steps som ikke virkede i dag, og bruge de ting der virkede.
Imorgen skal de to sidste herrer på banerne, det er Niclas som går på banerne kl. 02.10 dansk tid, og Dan går så på banerne kl. 05.00 dansk tid.
Damerne skal ned til deres sidste kampe, og der er det Karen og Cecilie der starter kl. 07.50 og kl. 10.40 går Sofie og Mika ned til deres sidste kampe i single.
Spillenøgler til herrerne, vi kan pt. ikke vise spillenøglen for damerne, der kan man følge med på IBF’s hjemmeside for World Cup, se linket i bunden.
Links:
World Cup officielle hjemmeside: https://www.hktbc.org.hk/results/ibfworldcup25.htm
IBF World Cup hjemmeside: https://bowling.sport/2025-ibf-world-cup/
Tidsplan: https://www.hktbc.org.hk/results/ibfworldcup25-schedule.htm
Resultater: https://www.hktbc.org.hk/results/ibfworldcup25-results.htm
Livestream: https://world.tenpinresults.com/ Vi kan ikke garanterer der vil være livestream.
DBwF’s Facebook: https://www.facebook.com/bowlingsport