“B.O.B.” Bag om en Bowler – Noah Kubach

”B.O.B.”

Bag om en bowler

 

B.O.B. disker hver måned op med en ny bowler til jer. Hvem det bliver er en overraskelse og det kan være stor som lille, kendt som ukendt, finaledeltager eller vinderen af taberbajeren…….ingen er fredet ;o)

November 2024 – Thomas Larsen, Trekanten.

December 2024 – Lone Toft, Stenhuset.

 

  1. offer for B.O.B.’s fangearm er en ung mand som er født og opvokset i Næstved og nu bosiddende i Gelsted.

Han er i gang med en erhvervsuddannelse på ZBC i Næstved og har 6 måneder tilbage på skolebænken, inden han skal ud og have fat i en læreplads.

 

Velkommen til Noah Kubach.

 

 

 

Hvornår og hvordan fandt du ud af, at du skulle begynde at spille bowling?

Lang historie kort; Vi var taget ud og bowle på min 14-års fødselsdag. En far og en søn kom over og forklarede, at de havde en klub, som de ønskede vi gav et skud. Jeg havde dengang fået en skade mere til fodbold, som var en skade fra før, da jeg var gymnast. Bowlingen var derfor et alternativ for stadig at kunne holde mig i gang.

 

Du spiller 2-hånds i dag, startede du med det eller er det noget du er skiftet til?

Jeg har ikke altid spillet med 2 hænder. Jeg havde kun været i bowlingen i en kort periode og havde lige fået min første bowlingkugle, da Covid-19 kom til og bowlinghallerne blev lukket. Derefter tog jeg beslutningen om at prøve 2-hånds, også fordi jeg havde problemer med min tommel ☺

 

Hvilke klubber har du spillet i?

BK Næstved og Ravnsborg.

 

Hvornår kom du på ungdoms-ligaholdet og hvordan var det at spille din første kamp?

Jeg fik for første gang lov til at spille ungdomsliga i 2023/2024 sæsonen.

Jeg var selvfølgelig spændt på sværhedsgraden. Derudover var jeg rigtig imponeret over, hvor anderledes stemningen kunne blive.

MEGA FED OPLEVELSE! (ærgerligt det var den første og sidste sæson).

 

Du blev nr.2 til Dutch Youth Masters i september 2024, hvor du spillede med et imponerende snit på 210 over 27 serier. Hvad har du taget med dig fra den oplevelse?

Jeg lærte endnu engang at spares er super F*cking vigtige!

Jeg tog helt klart med mig at ingen profil er for svær at løse.

Jeg taber desværre til Floris pga. misset spares i finalen, som jeg bare ikke havde misset hele weekenden. Super nederen, men det må jeg tage med mig til næste gang.

 

Er der en speciel kamp / turnering fra din ungdomstid som har haft særlig betydning for dig?

En rigtig speciel turnering for mig var EBTY Masters 2024. Mit allersidste stævne som ungdomsspiller.

Den dag fik jeg min allerførste titel på Europatouren. Den sejr havde en helt bestemt betydning for mig, især fordi jeg lige havde fået ændret greb i mine kugler, det var blæret!

(Tusind tak til Jesper Agerbo for det hurtige arbejde)

 

Du spillede dine allerførste senior-ligakampe i november 2024. Hvordan var det at gå fra ungdomsligaen til at lege med de gamle mænd?

Uha, jeg var desværre ikke med fra starten af, men at starte en weekend mod de to tophold var noget af en mavepuster.

Igen blev jeg imponeret over sværhedsgraden, men også hvor hurtigt transition er. Jeg blev taget rigtig godt imod, og vi i Ravnsborg var rigtig tilfredse med den weekend. Første liga runde for herrerne, gav mig blod på tanden!

 

Ravnsborg fik en flot sølvmedalje til Landspokal 2024 i Odense. Krævede det noget andet af dig som ung spiller at spille det format?

Det krævede helt klart noget fokus og en hel masse tålmodighed. Der er alligevel forskel på at være 120 kegler bagud/foran med 2 mand, end når man er 5. Havde desværre en periode den dag med ikke at kunne spare ☹

 

Hvilke turneringer / mesterskaber har du vundet?

EBTY Masters 24’

 

6 skøre:

Noah “……….” Kubach.

Har ikke et endnu, men find da gerne på et ☺

 

Nævn én ting du har gjort, som du ALDRIG vil gøre igen?

Jeg kom måske til at rive min trøje i stykker til et ungdomsstævne i arrigskab…

 

Ananas på pizza?

NEEEEEJ JJJJ!!!

Hellere en pepperoni pizza med dressing ☺

 

Nævn en skør fact om dig selv.

Jeg hoppede ind i en flagstang på min mormors fødselsdag. Hehe.. sorry mormor <3

 

Hvis du var med i et madlavningsprogram, hvilken ret ville du så lave?

Det der med at lave mad, det står min far for 😅

 

Bowling idol?

Jeg har aldrig rigtig set op til nogen, men jeg synes da Mathias Ankerdal giver et godt indtryk på mig.

______________________________________________________________

Hvad er dine styrker som holdkammerat og hvad håber du dine modstandere siger om dig når de evaluerer kampen?

Jeg har tit fået at vide, at jeg er god til at holde holdet oppe, selvom det ser rigtig skidt ud.

Jeg håber da til hver en tid, at mine modstandere kan se min indsats på at finde en løsning, selvom det er svært i momentet.

 

Yndlings bowlingkugle?

Phaze 2

 

2024 har været et begivenhedsrigt år for dig. Du er fyldt 18 år, du har været lige ved at vinde et stort ungdomsstævne i Holland, trådt ind i Herrer Ligaen og spillet din første Landspokalturnering for senior. Hvad er dine ambitioner for fremtiden?

Jeg har en ambition om at fortsætte hvor jeg slap i 2024 og bygge på derfra.

Jeg sigter ikke efter ting, det skal nok komme hen ad vejen ingen tvivl om det, det tror jeg i hvert fald på.

 

Du er første B.O.B i 2025. Januar er måneden for gode nytårsforsæt; Har du et godt råd til alle os, som elsker vores sport?

PAS PÅ VORES SPORT!

Det går ikke, at vi går rundt og gør os sure på hinanden i vores sportsgren.

Vi skal absolut ikke kunne lide alle, men det går absolut heller ikke at vi finder en masse “undskyldninger” og peger fingre ad hinanden konstant. Er det virkelig det værd at ødelægge sporten for én eller flere som elsker sporten?

 

Indlæg fra Mette Wozny

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.