ESC 50+ Opsummering og Medaljer til Danmark

Puha for en dag. Hvis man havde korte negle inden dagen gik i gang, så var de godt nok blevet meget kortere i dag.

Dagen i dag stod på Masters, hvor Top 16 hos både Damer og Herrer var gået videre.
Man skulle virkelige skyde højt for at komme med i top 16 hos herrerne, og nr. 16 havde 204,2 i snit over 18 serier, for at komme i betragtning til en plads inden for top 16. Og hos damerne var det 186,6 i snit for at komme med i top 16.

Desværre var der kun en dansker med i top 16, og det var Pia G. Burkal fra BK Trekanten.

Og hun havde under single, double og teams lagt sig på en samlet 2. plads, hvilket gav sølv i All-Event.
Men fra morgenstunden var det top 16 det gjaldt, og hvis man troede det stille fra sig, så kunne man godt tro om igen, Pia afgjorde det hurtigt, ved at besejre Linda Von Kerhove, Belgien med 2-0, og det hele kunne stå og falde med en dårlig rude, men Pia viste sin skarphed og vandt med 194-190 og 190-180

I kvartfinalen hvor Pia nåede at få en lang pause, da mændenes top 16 lige skulle spilles, kunne man nok tænke sig at hun blev kold, men kampklar var hun fra start i kvartfinalen, hvor hun skulle møde Debbie Zwart, Holland.

Men Pia gjorde kort proces og vandt første serie 215-132, og i anden serie lavede Pia 247 imod Debbie’s 182, og så var det afgjort at Pia igen sikrede sig endnu en medalje. Så var bronzemedaljen da hjemme. Og skulle man tro Pia lænede sig tilbage, så kunne man godt tro om.

I semifinalen var det så Bianca Völkl-Brandt fra Tyskland. Og det var så de allerede korte negle fra Teams finalen lige blev endnu kortere. Pia vandt første serie med 221-190, Bianca vandt anden serie 227-167, så for første gang i finalespillet skulle Pia ud i 3 serier, hvilket tyskeren havde prøvet i begge de to første steps. Så hvis man troede tyskeren havde en fordel, så skulle man tro om.

Det bølgede frem og tilbage efter de første par ruder, og ingen fik lagt endelig afstand til den anden, og det hele skulle afgøres i 10 rude. Pia var foran med 13 kegler forud for 10. rude, men tyskeren får lukket godt af, og både Pia og Bianca laver 203. Hvilket afgjorde at de skulle ud i one ball roll-off. Og her trak tyskeren desværre det længste strå, og dermed måtte Pia nøjes med bronze i Masters, hvilket også er rigtig flot. Da det altid er marginalerne der afgører det her finalespil typisk.
Billeder venligst udlånt af EBF’s fotograf 

Danmark løber af med medaljer i Damer Teams (Lone Toft Thomsen, Malene Foldager Andersen, Heidi Glud Guldbæk og Pia Grønne Burkal), All-Event damer sølv til Pia G. Burkal. Og ikke mindste Master bronze til Pia G. Burkal.

Danmarks Bowling Forbund ønsker Pia, Lone, Heidi og Malene tillykke med de flotte medaljer under ESC 50+

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.