Er du nysgerrig på, hvordan Carsten opnåede resultatet? Læs med her.
Kenneth Rugaard fra kommunikationsudvalget har fået lov til at stille Carsten Trane nogle spørgsmål til hans 3. plads i RIG Reykjavik International Games 2025.
Kenneth: “1: Du laver jo en flot score i indledende og kvalificerer dig dermed hurtigt til finalespillets step 2. Hvordan var det at vide, at du nu var kvalificeret imellem de 24 bedste, og vide at der var flere landsholdsbowlere imellem?”
Carsten: Det var fedt at vide jeg kunne slå nogle af de gode bowlere.
Kenneth: “2: I finale step 2 møder du Kenzo fra Belgien og vinder 2-1, det må være skønt at vinde første kamp. Og at vide du slår vinderen fra sidste år?”
Carsten: Først og fremmes vidste jeg, at han vandt sidste år, men følte jeg havde overskud til at kunne vinde over ham. Men tager det absolut ikke for givet, da der ikke var mulighed for fejl i spillet.
Kenneth: “3: I finale step 3 møder du en lokal islænding, og her laver du så en 300 serie i sidste serie imod Aron, og vinder 2-1. Og der er vel noget specielt ved at lave en 300 serie til så stort et stævne. Begyndte du at tænke at du kunne komme i finalen ved at vinde næste kamp?”
Carsten: Jeg følte at banen var til mit spil og jeg har ikke lavet en 300 serie i 13-14 år så det var fantastisk.
Kenneth: “4: I finale step 4 møder du en europamester i Nora Johansson fra Sverige, og her vinder du også 2-1 og dermed i top 4 og en pæn pengepræmie er nu hjemme. Var det ikke en forløsning efter du faktisk har spillet flot under hele stævnet?”
Carsten: Det tænkte jeg ikke helt over. Men hun gik ind i kampen med attituden at hun havde vundet. Og det gav mig blod på tanden, hun skulle ikke vinde uden kamp. Hun spillede virkeligt godt.
Kenneth: “5: En flot 3 plads kom hjem, efter en første serie i finalen, hvor der virkelig blev skudt højt. Er du tilfreds med forløbet og at du kom så langt?”
Carsten: Ja, jeg er godt tilfreds med hele forløbet, men var ikke hurtig nok til at flytte mig og det kostede desværre den endelige finale.
Kenneth: “6: Er det et stævne du syntes der var flere danskere der skulle deltage i?”
Carsten: Ja, helt sikkert flere danskere skal da med.”
Tak til Kenneth for interview, og tak til Carsten for at være med.