Sydjysk Bowlingteam går ubesejret gennem grundspillet
– Final 4 venter i Rødovre 🏆
Af Niclas Sørensen
Holdleder og ligaspiller for Sydjysk Bowlingteam
Instagram: @niclassorensen96
Weekenden bød på de 2 sidste kampe i grundspillet, inden top 4 var fundet til det endelige slutspil i Rødovre. Vi i Sydjysk Bowlingteam havde selv muligheden for at sikre os 1. pladsen, da vi inden weekenden førte med 34 point ned til nummer 2, Trekanten KIF.
En sejr medfører en lille fordel til Final Four, hvor nr. 1 må låse en olieprofil og vælge modstanderen til semifinalen. For at nå dertil havde vi dog 2 svære kampe, lørdag den 5. April mod Trekanten KIF og søndag den 6. April mod Brasilia, begge kampe på hjemmebane, som vi altid ser som en fordel.
Lørdagens kamp mod Trekanten blev som ventet en spændende affære, hvor vi dog trak det længste strå, og vandt kampen 30-18. Søndag vandt vi 28-20 mod Brasilia, og dette betød at vi sikrede os 1. pladsen efter grundspillet.
En fantastisk afslutning på en rigtig god sæson, hvor vi er gået ubesejret igennem. Nu venter et spændende slutspil, hvilket vi glæder os rigtig meget til.
Videre til Final 4 er
-
Sydjysk Bowlingteam
-
LBC
-
Trekanten KIF
-
Brasilia
Den samlede stilling kan ses her: https://www.bowlingportalen.dk/DBwF/HoldTurnering/Stilling/