I dag var det så double event
Så var det blevet tid til Double event hos drengene. Og sikke en dag det endte med at blive.
Oscar og Magnus var de første på banerne, og de fik godt nok sat fart på kuglerne, så meget at keglerne nærmest blev blæst ud over Sortehavet. De endte med at ligge nr. 1 efter deres blok med en score på 2557. 1342 til Magnus og 1215 til Oscar
Klokken 13.15 gik Sebastian og Tobias på banerne, og de holdt sig hellere ikke tilbage. Det var virkelig så man sad på yderkanten at stolen, bed i de allerede korte negle og gjorde det rigtig spændende at følge med hjemmefra. Inden sidste serie lå Danmark 2-3, og man håbede på at begge doubler gik videre, sådan som det så ud, men man vil gerne have dem skilt ad, så de ikke skulle møde hinanden i semifinalen, og det var faktisk tæt på, da Finnerne kunne slå franskmændene ud, og komme foran danskerne, men det krævede de lavede 442 kegler, danskerne havde allerede sikret sig at være foran Frankrig med 3 kegler. Men desværre blev det ved stillingen 1. Tjekkiet – 2. Danmark 1 – 3. Danmark 3 – 4. Frankrig 1.
Semifinalen blev derfor igen et opgør mellem Danmark og Danmark, lidt ærgerligt, men begge drenge doubler kæmpede som brave vikinger, men Sebastian og Tobias trak det længste strå og skulle møde Frankrig som havde slået Tjekkerne ud, som ellers havde været suveræne.
Og lad os bare sige at finalen var meget spændende, også mest fordi man ikke kunne følge med i livescore, så det var livestream og skrive alle ruder ned, og holde øje med scoren. Inden man gik ind i 10 rude, var der 20 keglers forskel, så det kunne ende med hvem som helst som vinder. Raphael og Timeo viste dog klasse og lukkede af, og så måtte Danmark tage sølvet og bronze.
Finnerne havde været ude og købe hjælpemidler til heppekoret. Der meldes dernede at stemningen er helt vild god, og alle støtter, der synges og heppes.
Tillykke til Sebastian og Tobias med sølvet, og tillykke til Oscar og Magnus med bronzen.
Imorgen er det så pigerne der skal spille double.
Og det bliver som flg.:
Klokken 08.00 går Laura og Monica ned på banerne, de starter på bane 31, og går derefter på 29, 27, 25, 35, 33
Klokken 13.15 går Mayan og Julie på banerne, de starter på bane 29, og derefter på 27, 25, 35, 33, 31
Der er livestream som der er linket til længere nede.
Danmarks Bowling Forbund er nu også på TikTok.
Relevante Links for EYC 2025:
Officiel hjemmeside for EYC 2025 | https://eyc2025.ebfchampionships.sport/ |
Olieprofil Piger | https://eyc2025.ebfchampionships.sport/information/girls-pattern/ |
Olieprofil Drenge | https://eyc2025.ebfchampionships.sport/information/boys-pattern/ |
Lanemapguide | https://eyc2025.ebfchampionships.sport/information/lanemap-guide/ |
Tidsplan | https://eyc2025.ebfchampionships.sport/about-eyc/schedule/ |
Tidsplan Officiel træning | https://eyc2025.ebfchampionships.sport/information/official-practice/ |
Resultater | https://bowlingresults.info/eyc/2025/ |
Livestream | https://bowlstream.net |
Livescore | LaneTalk Livescore EYC 2025 |
DBwF’s Facebook | https://www.facebook.com/bowlingsport |
DBwF’s Instagram | https://www.instagram.com/spilbowling |
DBwF’s Youtube | https://www.youtube.com/@dbwf |
DBwF’s TikTok | https://www.tiktok.com/@bowlingsport |
Billeder og video er taget af Vibeke Lie Mortensen, Alice Gejl, Allan Bryde, Mikkel Larsen