“B.O.B” Bag om en bowler – Mette Xenia Madsen

 

”B.O.B.” – Bag om en bowler

B.O.B. disker hver måned op med en ny bowler til jer. Hvem det bliver er en overraskelse og det kan være stor som lille, kendt som ukendt, finaledeltager eller vinderen af taberbajeren…….ingen er fredet ;o)

Hvis du ikke allerede har læst dem, kan du læse de tidligere versioner her:

 

April 2025

Cornelio Garcia

”B.O.B” Bag om en bowler – Cornelio Garcia – Bowlingsport
Marts 2025

Ida Margrete Boel Overgaard

“B.O.B” Bag om en bowler – Ida Margrete Boel Overgaard – Bowlingsport
Februar 2025 Victor Verner Gundersen “B.O.B” Bag om en bowler – Victor Verner Gundersen – Bowlingsport
Januar 2025 Noah Kubach “B.O.B.” Bag om en Bowler – Noah Kubach – Bowlingsport
December 2024 Lone Toft, Stenhuset  “B.O.B” Bag om en Bowler – Lone Toft – Bowlingsport
November 2024 Thomas Larsen, Trekanten ”B.O.B.” Bag om en bowler – Thomas Larsen – Bowlingsport

 

  1. offer for B.O.B.’s fangearm er et 47-årigt stædigt æsel fra Østjylland, som kastede sin kærlighed på bowlingsporten i 2020. På trods af ganske få år på de glatte tilløb, er hun ikke bange for at stille op til div. stævner og turneringer. Hun er engageret i bowlingen og står gerne frem for en god sag; præcis som da hun indtog talerstolen til årets Repræsentantskabsmøde.

 

Byd velkommen til Mette Xenia Madsen

 

Hvem er Mette?

Jeg er en 47 år pige (Er ikke gammel nok til at blive kald en dame).

Jeg er uddannet salgsassistent indenfor Dame-, herre- og drengetøj tilbage i 1998. Jeg arbejder nu som kantineservicemedarbejder. 

Jeg er gift med Simon, som jeg har Frederik (12 år) sammen med. Både Simon og Frederik bowler også og derudover har jeg en datter på 24 år og en dreng på 22 år.  

Min mand kalder mig et stædigt æsel. 

 

Hvordan begyndte din vej ind i bowlingsporten? 

Jeg begyndte at bowle fordi jeg var med Simon på weekend ophold med hans bowling klub. Det var på Søgården i Brørup, hvor jeg fik min første bowling kugle. 

 

Hvilke klubber har du spillet i? 

Jeg startede i FBK-Hammel i 2020. 

Jeg skifter til RBK90 i 2022. Hvor jeg nu er ungdomsholdleder og sidder i bestyrelsen. 

 

Hvad er afgørende for at du fortsætter med at spille bowling? 

At jeg kan udvikle mig og synes det er sjovt.  

 

Hvad er sjovest at deltage i?

Jeg synes det er sjovt at komme ud og møde andre bowlere, om det er turneringer, stævner eller mesterskaber, går jeg ikke så meget op i. 

 

Bedste bowlingminde?

Det var da vores søn Frederik, tilbage i 2022, vandt SAMS ungdomstræf i puslinge rækken.

 

Hvad er din største bowling-bedrift? 

At blive klubmester 2 år i træk.

 

Bowling idol? 

Jeg har ikke som sådan et bowling idol, men jeg har meget respekt over for de unge som lige har været til EYC i Tyrkiet. Samt de spillere, som virkelig ligger deres tid og sjæl i at udviklet sit bowlingspil. 

 

Yndlings bowlingkugle?

Jeg har ikke en yndlings bowlingkugle. Jeg har 3 strike kugler, som jeg bruger alt efter olie, dag og humør og så min sparekugle som til tider gør som jeg vil havde at den gør 😊

 

Hvis du frit kunne vælge én at dele en bowlingbane med i et par timer, hvem ville du så vælge og hvorfor? 

Jeg har ikke et navn. Bare vi har det sjovt og hygger os, så sig til hvis i skulle havde lyst.

 

Skal landstræneren holde øje med dig eller hvor langt rækker dine ambitioner?

Det vil absolut være spild af tid, for jeg er slet ikke dygtig nok. Men det kunne da være fedt at være så dygtig. 

 

Hvis du kunne ændre én regel indenfor bowlingsporten, hvad skulle det så være? 

Det er ikke en regel, men lad os nu samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden.  

 

Hvis du skal give et godt råd videre, hvad skal det så være?  

Start noget før til bowling 😄

 

 

10 Skøre

 

  1. Mette”……….” Madsen?

Bowling mor             

 

  1. Nævn én ting du har gjort, som du ALDRIG vil gøre igen?

Øhm det holder jeg for mig selv 😄

 

  1. Hvis du blev anholdt uden forklaring, hvad ville dine venner og familie så antage, du havde gjort?

Jeg har forsvaret nogle som er blevet uretmæssigt behandlet.

 

  1. Hvis du skulle vælge en introsang til dit liv, hvilken sang skulle det så være og hvorfor?

Der er altid noget at gøre for en husmor – Venter på far. Fordi jeg har det godt, når der er styr på tingene. 😊

 

  1. Romantik- eller gyserfilm?

Helt klart Romantik! Hvis jeg ser gyserfilm, griner min mand af mig, fordi så sidder jeg med puden foran øjnene…..ellers også har jeg lige noget vasketøj, der skal ordnes 😄

 

  1. Første ting du ville ændre eller vedtage hvis du var Danmarks Statsminister?

En af tingende er at sænke pensionsalderen. Hvad er der ved at arbejde til man ikke er her mere?

 

  1. Lædervest og Mokai; eller er det kun klubtrøjen der er fra Randers?

Helt klart kun klubtrøjen der er fra Randers 😄. Jeg bor i en lille by der hedder Thorsø, ca. 30 min fra Randers. Men jeg er stolt af at repræsentere RBK90-Randers når jeg er ude og bowle.

 

  1. Hvorfor kommer runde pizzaer i firkantede æsker?

Godt spørgsmål. Min teori er, at det ikke vil være så nemt at kaste med pizzadejen, hvis den skal komme retur som en 4-kant. Det har sikkert noget med tyngdekraften at gøre 😄

Ligesom hvorfor passer pølsen ikke til brødet i en hotdog ???? 🙂

 

  1. Hvad er dine 3 mest brugte emojis på din telefon?

 

  1. Bedste ting ved at være dansker?

Det må være når forår bliver til sommer😊 Eller når vi dansker virkelig står sammen. Uanset baggrund. 

 

Tusind tak til Mette, fordi du havde lyst til at lege med og for at lade os komme med dig lidt bagom. 

 

Indlæg af Mette Wozny

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.