Kære bowlere i Danmarks Bowling Forbund.
Efter repræsentantskabsmødet i marts måned 2025 var vi fra starten af under et tidspres, propositionerne skulle revideres og sættes op så de kunne komme videre til gennemgang hos lovudvalget.
Leif Makholm som er forbundets lovudvalgsformand fortjener et kæmpe skulderklap for hans tålmodighed, for hans store hjælp med at gennemtænke teksterne, således vi kunne komme ud med et godt resultat.
Propositionerne har været og er stadigvæk på nogle områder mangelfulde, vi har fået luset ud i nogle af manglerne, men er ikke helt i mål endnu, betyder det så at vi ikke har fået sendt noget ud, jo I kan på forbundets hjemmeside se
de propositioner der er lavet ændringer i.
Et eksempel på en af ændringerne er, at trækker man et hold fra ligaen eller 1 div. Ja så er det lig med at man er en af nedrykkerne og vil i resultatlisten på bowling portalen stå med 0 point.
Det har ikke været beskrevet før, men er som sagt kommet med i teksten, så vi ikke kommer til at stå i en situation som vi har stået i her i denne her sæson, i den forbindelse vil vi fra udvalget gerne sende en stor tak til BK Outsiders for at udvise stor sportsmanship, hvad der var med til at gøre hele situationen nemmere at komme i gennem.
Vi vil fremadrettet arbejde hårdt på at komme helt i gennem de mange propositioner vi har, vi vil ikke ”bare” lave noget om eller tilføje noget for at I kan se vi er i gang, det handler for os om at der kommer ro på omkring vores spillemåder og ro på de regler vi har sat op.
Alt hvad vi får sat på papir vil vi bede repræsentantskabsmødet om at give en tilkendegivelse på, i det arbejde der venter vil I som klubber blive indbudt til, I vil skulle være en del af fremtiden for den måde vi spiller på, kun på den måde får vi det bedste resultat.
Kvinde bowling i Danmarks Bowling Forbund
Kvinde bowling i Danmarks Bowling Forbund – ja hvad er det for en størrelse.?
Det vil være synd at sige vi kan juble over den situation vi er i nu, hvorfor er der flere og flere kvinder der vælger vores sport fra, hvad er det der ligger til grund for at kvinderne fravælger vores dejlige sport, ja det er kun kvinderne der kan være med til at give et klart billede af det.
Når vi som udvalg skriver dette her, vil der helt sikkert være rigtigt mange mænd der vil sige, ”vi har de vise sten” ja måske, men der er nu en gang forskel på kvinder og mænd ikke kun fysisk men også mentalt og det er forskellige tilgange kvinde og mænd har til dette at dyrke idræt.
Derfor kære kvinder i Danmarks Bowling Forbund, vi vil gerne indbyde jer til en dialog, til vidensdeling. I udvalget er det Vibeke og Sarah der er kontakt personer på denne opgave.
Vi ved det bliver en kæmpe opgave, men nu starter vi arbejdet op, der vil løbende komme information ud til jer, hvordan vi skal sætte hele processen sammen er vi ved at gøre de indledende øvelser til, så hav lidt tålmodighed med os, et er sikkert vi skal nok melde ud til jer.
Brug de rigtige navne
Afslutningsvis kommer der lige et lille ”opstød” til alle de klubber under forbundet der har et ligahold eller 1 div. Hold.
Som hold i landets bedste rækker har I og vi en fælles opgave og det er at vi skal gå foran med et godt eksempel.
Når I udfylder en scoreseddel, så er det ikke nok at skrive ”pølle” eller ”Julie sveske” eller andet i samme boldgade, det er det fulde navn og licensnummer der skal stå på scoretavlen. Dette i respekt for de dommere der har med jeres kampe at gøre.
Nu vil I helt sikkert sige ”kære DM-udvalg” dommerne kender os, og det gøre modstanderne også” ja det er måske rigtigt nok, men igen vores liga og 1. div er noget af det fineste vi har i forbundet, noget der skal værnes om og som er med til at sælge vores sport ud af til, så igen i respekt for alle der er omkring vores kampe, udfyld det som det skal gøres, for scoretavlerne kan og skal måske også bruges i en sag i disciplinær udvalget eller ordens udvalget og så er det jo lidt af en gåde hvem ”Pølle” eller ”Julie sveske” er.
Mange sportslige hilsner
DM-Udvalget.