Der er i denne weekend afholdt Turneringsplanlægningsmøde i Vest for sæsonen 2025/2026.
Lørdag mødtes udvalget i Hobro og fik fordelt alle kampe i Nord og i dag fortsatte de i Kolding, hvor de resterende kampe skulle skemalægges.
Små bump på vejen
De små bump der kom på vejen, blev med fælles indsats hurtigt jævnet ud, så alting igen gled derudaf.
Ros til turneringsudvalget for det forarbejde der ligger forud for denne weekend og en endnu større ros skal lyde til Torben Rasmussen som har brugt den sidste uge på at oprette og tilpasse diverse rækker på bowlingportalen.
Tak til de ansvarlige i hallerne
Tak til de halansvarlige for deres arbejde med at melde ind til turneringsudvalget om hvornår vi ikke kan bruge deres haller/centre og for fremmøde i denne weekenden.
Nu skal weekendens arbejde kontrolleres og sendes ud til de Team-ansvarlige og så får Udvalget det hele retur og retter til. Spændingen omkring den nye Turneringsplan offentliggøres først den 1/8 2025.
God sommer til alle.