ESBC 2025

Helsinki, Finland

20.– 29. juni 2025

 

I mange sportsgrene sætter alderen en stopper for deltagelse og præstation på allerøverste hylde, men det er heldigvis ikke tilfældet i vores elskede bowlingsport.

Vi har nemlig noget helt fantastisk; nemlig ESBC = European Senior Bowling Championships.

 

Nogle sportsfolk får bekymringsrynker når fødselsdag nr.50 melder sin ankomst. Det er derimod langt fra tilfældet indenfor bowling, hvor netop et nyt univers åbnes og giver muligheden for at deltage i et EM. Dette EM er specielt på mange måder, da man selv melder sig til og ikke udtages.

ESBC Danmark har en fantastisk hjemmeside www.esbc.dk, hvor man nemt guides igennem tilmeldingsformularen og alt er beskrevet tydeligt og overskueligt. Der er kontaktinformationer på de mest hjælpsomme bestyrelsesmedlemmer som hjertens gerne hjælper ved behov.

Man deles ind i grupper A, B og C efter alder og ikke bowlingniveau. Eneste krav er at man er fyldt 50 år og har bowlinglicens i en klub under DBwF.

 

69 danske bowlere har deltaget i dette års EM 50+ og de blev modtaget med følgende ord fra det finske bowlingforbund samt Præsidenten for EBF:

 

Greetings from the President of Finnish Bowling Federation.

Ladies and gentlemen, distinguished guests and talented bowlers.

We’re excited to welcome over 500 senior bowlers from 19 different countries for this nine-day tournament.

Whether you’re here to win or just to enjoy the competition, we’re glad you could join us for this special event.

We are proud to host this incredible gathering of senior bowlers and look forward to memorable performances, friendly encounters, and the celebration of the sport we all love.

Thanks to everyone for being part of this. Let’s have a great time, cheer each other on, and make some memorable moments.

Good luck to all the bowlers — let’s see a lot of strikes!

Aki Aarikka

 

Greetings from the President of EBF.

You are not only travelling to Finland to take part in the single biggest annual Bowling Competition in Europe but also to meet with friends and your European Bowling family.

The competition will be fierce, but you will enjoy it, you know that you will go home with great memories from great competition, no matter if you will be able to carry medal to you home or not.

I know that the organization in Finland is trustet to give you unforgetable time in one of the greatest bowling center in the world, Tali Bowling.

Enjoy Finland, enjoy the competition.

Valgeir Gudbjartsson

EBF President.

 

Det fremgår tydelig af Aki og Valgeir´s ord, at dette mesterskab rummer så meget mere end blot strikes og nye rekorder. Det har fokus på det sportslige, det kollegiale og ikke mindst på at skabe gode oplevelser sammen, alt imens der kæmpes om de flotte medaljer.

Og netop medaljer er noget vores 69 danske deltagere har kæmpet for og det er med stor dansk stolthed, at vi kan hylde disse flotte præstationer:

GULD:

Dame Double – Række A: Jane Rasmussen & Heidi Glud Guldbæk.

Herrer Trio: Lars Linder, Henning Bjerregaard & Gert Nielsen.

Herrer Masters – Række B: Henning Bjerregaard.

 

SØLV:

Dame Single – Række A: Jane Rasmussen.

Herrer Double – Række B: Henning Bjerregaard & Gert Nielsen.

Herrer All Event – Række B: Henning Bjerregaard.

Dame Masters – Række A: Heidi Glud Guldbæk.

 

BRONZE:

Dame Single – Række A: Karin Winsløv.

Herrer Double – Række C: Finn Bjerre Andersen & Ejvind Brinch.

Herrer All Event – Række A: Lars Linder.

 

Danmark havde mange flotte placeringer som desværre lå lige udenfor podiepladserne.

Alle resultater kan ses her: Results – Seniorsbowling.eu – Home of the ESBC

 

Det er lykkedes at fange et par af deltagerne og spørge ind til deres oplevelse i Finland:

 

”Jeg har deltaget i ESBC siden Østrig i 2010, dvs. 14 gange, idet 2020 og 2021 blev aflyst pga. Covid. 

Mange danske deltagere bor på samme hotel og hygger sig meget sammen. Mange ser det som en ferie med bowling inkluderet. I Finland boede næsten alle nationer på samme hotel, andre steder er det spredt over 2-3 hoteller. Derfor er det også meget hyggeligt at deltage, man møder mange OldBoys/OldGirls både fra hele danmark og andre lande. 

Man skaber venskaber på tværs af lande og ser frem til næste gang man mødes. 

Især når alle uanset niveau kan deltage – i Finland var den ældste deltager 92 år. 

Man får 1 kegle i handicap per år man er over 65 år, hvilket hjælpe til med at de ældste deltagere kan være med – og vinde. 

Samtidig er det jo dejligt når spillet lykkes og Danmark får medaljer – denne gang rigtigt mange. 

Opbakningen fra de andre danskere var stor, især i Masters finalen – fantastisk publikum! 

Man håber på at man kommer nye stedet hen de næste gange. 

I 2026 er det i Rom, Italien. 

I 2027 er det foreløbig i München, Tyskland. 

I 2028 har hhv. Irland (Dublin) og Østrig budt ind” Henning Bjerregaard, S.A.S.

 

”Det var en fantastisk oplevelse at vinde i Trio og endnu en medalje i Double med Henning Bjerregaard. Stor medaljehøst til DK” Gert Nielsen, BK SISU.

 

”Det var fantastisk at mærke det sammenhold der var blandt de danske deltagere, uanset om man var fra Jylland, Fyn eller Sjælland.

Indmarchen var fantastisk, da alle flag blev båret ind og der blev sunget nationalsang. Da det var Danmarks tur, blev der virkelig sunget igennem.

Der var altid mange danskere i hallen og alle var virkelig gode til at bakke op om dem der spillede.

Det var naturligvis rigtig fedt, at vi fik så mange medaljer med hjem. Specielt da Henning Bjerregaard skulle have overrakt sin guldmedalje i Masters som foregik under Banquetten og den danske nationalmelodi igen blev spillet og alle danskere sang godt igennem….det gav gåsehud!

Alt i alt en super fed oplevelse og vi lærte en masse mennesker at kende fra mange forskellige lande” Jan Sørensen, 4-Kanten.

 

”Det var meget svært at spille på, så det var fedt at se hvor nemt det kunne gå galt. Man skulle spille godt for at nå gode resultater. Det fedeste var sammenholdet mellem landene og glæden når man vinder.

I Masters-disciplinen mødes 6 spillere og den der laver mindst ryger ud. Når vi er 3 tilbage, så byttes der baner med herrerne, som ikke er til vores fordel. Da jeg stod i finalen sagde min modstander: Vi må se hvem der er heldigst. Hun havde været god hele vejen igennem og hun var heldigst, så at tabe til hende var værdigt” Heidi Glud Guldbæk, Sydjysk Bowlingteam.

 

Vi er så heldige at fange formanden for ESBC DANMARK; Lars Kokkedal, som glædeligt har stillet sig til rådighed for et lille interview, inden han kan holde en velfortjent sommerferie:

 

Hvad betyder det for jer som bestyrelse, at der er så stor deltagelse fra danske atleter? 

Det betyder rigtigt meget at så mange af vore medlemmer ønsker at deltage i det årlige EM.

Det er meget motiverende og inspirerende og giver lyst til at lave det arbejde og den planlægning der skal til, når så mange skal af sted til et EM.

 

Hvad vil du gerne sige til de atleter, der har deltaget i år?

Tillykke det var flot. 10 medaljer til Danmark. 3 guld, 4 sølv og 3 bronze heraf 2 medaljer i masters.

Det er vist det største antal medaljer til Danmark nogensinde, og tak for at det sociale igen i år som var helt i top.

Det er rart at alle bidrager til, at vi har det rart sammen uanset den enkeltes resultat, det betyder så meget.

 

Har du en opfordring til 50+ bowlere til næste EM?

Næste års EM afholdes i Italien i Rom og jeg tror, at antallet af vore medlemmer som ønsker at deltage vil blive en del større end det var i Helsinki, hvor vi var 69 spillere.

Ideen med ESBC er jo, at alle kan deltage uanset snit, når blot 3 ting er opfyldt:

  • Man skal være fyldt 50 år, senest med udgangen af det år stævnet afholdes
  • Man skal have dansk statsborgerskab
  • Og man skal have licens i DBwF.

Det gør jo, at mange flere kan deltage og opleve, hvordan det er at deltage i et udenlandsk stævne med op til 1000 deltagere fra 20 til 23 lande. En mulighed kun ganske få ville have, hvis det alene var snittet der var afgørende. Så hvis der er nogle bredde 50+ bowlere, der endnu ikke er medlem af ESBC Danmark og som måske kunne tænke sig at tage med til Rom næste år, så besøg vores hjemmeside Esbc.dk eller kontakt et medlem af bestyrelsen, hvis der er spørgsmål.

 

 

Afslutningsvis skal der lyde et kæmpe stort tak til Helle Wigman (Brasilia) og Jan Sørensen (4-Kanten) som løbende har sendt opdateringer og billeder hjem. Det var næsten som at være tilstede i hallen. Tusind tak for det!

 

Stort tillykke til alle medaljetagere og tusind tak til alle jer som har rejst den lange vej for, at stå på banerne iført verdens fedeste flag på bluserne og repræsentere vores dejlige lille land. Vi glæder os til at følge jer næste år.

 

På vegne af Danmarks Bowling Forbund: Hurra Hurra Hurra, Bowling!

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.