stærke oplevelser og masser af læring i USA

Fra venstre: Caitlin Gales Dicay, Megan Gales Dicay

 

I slutningen af juli rejste søstrene Megan og Caitlin Dicay til New York for at spille deres første PWBA-events (Professional Women’s Bowling Association). Planen var at deltage i to stævner: Rochester Open og Pepsi Open, fra 5.–9. august. De havde begge seks kugler med, og den 5. august stod den på officiel opvarmning og gennemgang af profilerne til begge events.

 

Bowlinghallen og Rochester Open – nye profiler, anderledes forhold og en stejl læringskurve

ABC gates bowl i Rochester, New York, rummer 48 baner og har en lidt ældre charme. Dog skiller baneforholdene skiller sig markant ud fra, hvad vi kender i Europa, hvor man ofte spiller på profiler, hvor kugler med overflade, store kerner og urethan er nødvendige. I Rochester var friktionen så høj, at polerede kugler fungerede bedre. Enkelte damer, inklusiv Megan, kunne få urethan til at fungere.

 

Resultaterne blev:

  • Megan: Nr. 66 med 2313 efter 12 serier
  • Caitlin: Nr. 80 med 2121 efter 12 serier

 

Pepsi Open – tæt på et stort gennembrud

Pepsi Open blev en helt særlig oplevelse. Megan sluttede som nr. 29 med 2530 kegler – kun 10 kegler fra “cash cut” (nr. 27) og 37 kegler fra cuttet til top-16, der gav adgang til næste runde.

 

“Det var lidt ærgerligt at være så tæt på at komme videre i et så stort event, men samtidig et kæmpe klap på skulderen til mig selv. Det viser, at jeg godt kan være med, og det har givet mig både selvtillid og mod til at arbejde endnu hårdere,” fortæller Megan.

 

Caitlin endte som nr. 79 med 2192 kegler, og selvom resultaterne ikke helt levede op til forventningerne, blev oplevelsen uforglemmelig:

“PWBA var for mig en oplevelse fyldt med læring og nye perspektiver. Det var mentalt udfordrende – både fordi det var første gang, jeg spillede i USA, og fordi spilleformatet var helt anderledes end i Europa. Derudover er ren kvindeturneringer er ikke noget, vi ser meget af i Danmark, så det var specielt at opleve,” fortæller Caitlin.

 

Hun fremhæver især den store forskel i tempo- og omgangsregler:

I EU og Danmark spiller man normalt efter det, der kaldes “one lane courtesy” eller “two lanes courtesy”.

Under PWBA blev der derimod spillet efter et format kaldet “double jump”.

 

Hvad er double jump?

Double jump betyder, at en spiller afleverer sit slag på sin bane, før både spilleren til venstre og spilleren til højre (på nabobanerne) har kastet – forudsat at de er klar til at spille. 

Et eksempel på double jump: Hvis du spiller på bane 3 og 4, og spilleren på bane 1 og 2 har kastet, og spilleren på bane 5 og 6 også har kastet, er du fri til at kaste. Men hvis spilleren på bane 5 og 6 endnu ikke er klar, og du alligevel kaster, betragtes det som et double jump.

Formålet med reglen er at sikre et jævnt tempo i spillet og undgå forstyrrelser under konkurrencen.

 

Næste skridt

Begge events gav os værdifuld erfaring, og vi fik lov at spille side om side med nogle af verdens dygtigste kvindelige bowlere. Vores næste fælles stævne er Odense International i slutningen af august. For Megan venter herefter det næste store mål: VM i Hongkong til november/december.

 

Olieprofilen der blev spillet på til Rochester Open 2025
Olieprofilen der blev spillet på til Pepsi Open 2025

 

Indlæg af Megan & Caitlin Gales Dicay

Tusind tak for at dele jeres opleveler med os!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.