De danske seniorer klar til kamp – træningen er i gang i Reno! 🎳🇩🇰

Klokken 09.00 lokal tid (18.00 dansk tid) gik de første danske spillere på banerne i Reno for at mærke den officielle olieprofil til IBF World Seniors Championship 2025.
Det er +65 herrerne, der åbner ballet – og de starter på bane 21-22. Her får de 1½ times intensiv træning, hvor der bliver arbejdet med alt fra linjejusteringer til kuglevalg og reaktioner på profilen. Efter hvert 15. minut flyttes der 6 baner til højre, så alle spillere får fornemmelsen af, hvordan profilen spiller sig ud på hele anlægget.

Senere på dagen – kl. 12.00 lokal tid (21.00 dansk tid) – er det +50 damerne, der går i aktion. De indleder deres træningspas på bane 19-20, og også her er fokus på tilpasning, olieforståelse og samspil mellem kugler og baner. Damerne får samme rotationsmønster som herrerne: 6 baner til højre hvert kvarter.

Når klokken runder 15.00 lokal tid (midnat dansk tid), er det +50 herrernes tur til at ramme banerne. De starter på bane 31-32, og her skal tempoet og præcisionen finpudses, inden kampene for alvor går i gang.


Efter dagens træningspas venter det formelle kuglevalg, hvor hver spiller udvælger sine turneringskugler. Valgene afleveres til holdleder Johnny Christiansen, som sørger for at alt registreres korrekt – og samtidig holder os derhjemme opdateret med stemningen og nyheder fra Reno.

Dagen afrundes med den officielle åbningsceremoni, hvor alle nationer marcherer ind – og vi håber naturligvis, at der bliver mulighed for at følge det hele via livestream.


Følg de danske spillere her:

  • IBF’s officielle side om WSC 2025: <<<HER>>>
  • Resultater fra IBF World Seniors Championship 2025: <<<HER>>> 
  • Livescore: <<<HER>>>
  • Livestream: Kommmer snart

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.