B.O.B Bag om en Bowler - Pia Burkal
B.O.B. disker hver måned op med en ny bowler til jer. Hvem det bliver er en overraskelse og det kan være stor som lille, kendt som ukendt, finaledeltager eller vinderen af taberbajeren…….ingen er fredet ;o)
11.offer for B.O.B.’s fangearm er født d.26.juni 1974 i Kolding. Hun er efternøleren i en søskendeflok på 4, men langt fra en efternøler på div. Bowlingranglister.
Velkommen til Pia Grønne Burkal.
Hvem er Pia?
Jeg er opvokset i en lille forstadsflække; Vonsild 1,5 km fra Sydbank arena, hvor der i barndommen var fritidshjem med alt fra bowling, kegler, badminton, bordtennis og jeg ku´ blive ved. Jeg brugte stort set alle eftermiddage derude.
Gik 10 år i folkeskolen, startede på tandtekniker-uddannelsen, som jeg måtte springe fra, da vi ramte ind i en stor familie krise, da min elskede mor døde.
Jeg fik job på Danfoss i Kolding (anbefalet af min elskede og savnet svigerfar) som bare skulle være midlertidigt, men endte med at vare i 22 år.
Så kom der ud af det blå en melding om, at min arbejdsplads ville blive flyttet til Polen og jeg fik mulighed for at blive omskolet. Jeg valgte lager/logistik på EUC Lillebælt og i en alder af 47 år fik jeg mit svendebrev. Der kom hurtigt en mulighed for et jobskifte til Alfa Laval, hvor jeg nu er ansat på 4. år. Jeg er efterhånden ved at finde mig godt tilrette og har fået gode kollegaer her også.
Jeg er gift på 20. år med Michael Ankerdal og sammen har vi sønnen Mathias Grønne Ankerdal som nogen af jer sikkert har hørt lidt om😉
Hvordan fandt du vejen ind i bowlingen?
Jeg begyndte at bowle i 1984 i Trekanten og spillede alle mine ungdoms år dér, med en kæmpe stor flok unge der havde et fedt fællesskab. Det var de allerbedste ungdomsår.
Ambitionerne voksede stødt og da jeg blev senior prøvede jeg kræfter i Århusklubben Falcon, hvor nogle af landets bedste damer bowlede og de spillede i den bedste række. Jeg vendte hjem til Trekanten igen og var med til at spille Koldingdamerne op i 1. division som det hed dengang.
Har for få år siden spillet 3 sæsoner i Enghaven, hvor vi var nogle damer fra flere forskellige klubber i Jylland, som ønskede at spille sammen og fik holdet i Vejle op i ligaen.
Nu er jeg “hjemme” igen i BK Trekanten KIF og holder rigtig meget af at spille i ligaen med de unge damer. Jeg plejer at sige til pigerne, at så længe de synes det stadig er hyggeligt at ha´ den gamle med, så er jeg klar. Heldigvis synes de stadig det kan noget at ha´ en old Girl som mig på holdet og jeg ved at de synes at jeg bidrager med meget andet og mere end god teknisk bowling.🫣
Du har stået i landsholdstrøjen adskillige gange igennem årene og har nu rundet den magiske alder hvor et nyt univers åbner sig, nemlig ”Old Girls”. Stort tillykke med din seneste medaljehøst ved EM – Old Girls i Leipzig, hvor du kom hjem med én halskæde i hver farve. Virkelig imponerende! Er der forskel på at være landsholdsspiller for seniorlandsholdet og på at være afsted med OldGirls-landsholdet?
Ja der er stor forskel på det meget seriøse seniorlandshold med meget struktur i hverdagen og træning og optimeringer af spillet, samt fysisk træning og planlægning af diverse stævner. Dengang var alt skemalagt og i faste rammer for at få hverdagen til at gå op. Når jeg tænker tilbage var det mega hårdt med et lille barn og elitebowling.
Jeg havde heldigvis en kæmpe opbakning fra, især min far, der altid har stået for hundepasning og min svigerfamilie som i den grad har haft tiden med Mathias som var alfa omega for at det hele kunne lade sig gøre. Jeg er dem evigt taknemmelig.
Em i Leipzig var mit første internationale mesterskab i alderen for +50 og jeg havde stadig ambitioner og jeg elskede at konkurrere mod tidligere landsholdsspillere fra de andre lande. Vi stod der på skamlen og hørte den danske nationalmelodi, det var bare et helt uforglemmeligt øjeblik og jeg elskede at vi som hold kunne dele dette øjeblik.
Nu er jeg der i livet, hvor der bliver trænet når det passer ind i hverdagen og hvor det ikke er træningen der kommer før ALT andet. Det er meget mere afslappet og vi glemmer heller ikke hyggen. Når vi tager afsted til diverse stævner og mesterskaber så giver jeg stadig alt jeg har og fighter til det sidste.
Du har opnået meget i din bowlingkarriere indtil nu. Hvori finder du motivationen til at sætte dig nye mål?
I en familie som min, hvor vi alle elsker sporten er motivationen ikke svær at finde. Idet vi har en fælles interesse og kan tage på eventyr sammen. Det er motivation nok i sig selv!
Hvad er dine ambitioner for fremtiden?
Jeg ønsker bestemt at få flere oplevelser med +50 landsholdet og har også mål om medaljer i fremtiden. Næste mål er Em i januar 2027.
Samtidig har jeg et super dejligt ligahold i BK Trekanten, som jeg også kæmper sammen med for at dygtiggøre os i ligaen og for at de yngre på holdet når deres mål med sporten. Det er dejligt at kunne bidrage med mine erfaringer og dele ud af mine styrker til pigerne.
Du er en aktiv kvinde og når du ikke bowler, golfer eller fester, så ynder du at bruge denne sætning: ”Balsam for sjælen” og ofte i forbindelse med at du sidder på ryggen af en lækker krikke eller traver i naturen med jeres nuttede Charlie-hund. Hvor lader du bedst batterierne op?
Det har du jo netop beskrevet så fint.
Jeg nyder lidt af det hele og ja, jeg elsker mit liv og de mennesker jeg har i det. Og ikke mindst min skønne Charlie.
Jeg hygger mig ekstremt meget med brætspil og hyggeaftner med god mad og sjove ideer som stigegolf i haven eller en gang Padel og bare nærvær med dem jeg holder af.
Du er lidt af en 5-trins bowlingraket, for udover at være bowlingspiller, så er du også bowlingkone, bowlingmor, bowlingsvigerinde og bowlingtante. På en samtale-skala fra ”bowling; ejjj hvor spændende” til ”hvis nogen nævner bowling, så får de en flad”, hvor vil du placere samtaleemnet til en helt almindelig familiesammenkomst i jeres familie?
Ha ha ha som du kan sige det.
Der bliver talt en del bowling når vi er sammen med svigerfamilien og det er jo fantastiske oplevelser vi har haft sammen. Omvendt når vi er sammen med min familie, prøver vi at ligge det til side, da det kun er min ene søster der har bowlet.
Hvis du skal give et godt råd videre, hvad skulle det så være?
Kæmp for alt hvad du har kært og vær tro mod dig selv.
10 Skøre:
| 1. Pia “……….” Burkal? | Røde. Kriger. Pia B. Olde. Mit yndlings er Mutti ❤️ det er den vigtigste, der kalder mig det. |
| 2. Hvis dit liv var en Tv-serie, hvad ville den så hedde – og hvilken genre ville det være? | ”MOD ALLE ODDS – Når livet rammer hårdt”. En rørende serie om en mor, der får en livstruende kræftsygdom i samme periode som hun forsøger at spille sig til en VM-udtagelse og prøver at jonglere mellem, at tage sig at sin søn og alle hun elsker og samtidig huske sig selv. Det er en serie hvor gråd, grin, varme og små hverdagskampe smelter sammen. Målet om VM bliver opnået, men den allerstørste sejr og en lykkelig afslutning sker da hun efter flere års kamp vinder over kræften og bliver erklæret rask. |
| 3. Hvad er den mærkeligste vane, du har, som du nægter at droppe? | At sortere gule vingummier fra, fordi jeg ikke kan lide gult slik. |
| 4. Har du en guilty pleasure-snack, du kun spiser, når ingen kigger? | Efter en nattevagt, hvor bilen helt automatisk drejer ind mod bageren for, at hente en træstamme som hyggesnack inden jeg skal sove. Kæmper for at det ikke må ske alt for tit 🫣. |
| 5. Hvis du vågnede som den modsatte køn i morgen – hvad ville du gøre som det første? | Lave helikopteren. |
| 6. Hvis du kunne bytte liv med en kendis i én uge, hvem ville det være – og hvad ville du lave? | Jeg er alt for genert til, at kunne være en kendis og jeg elsker overhovedet ikke opmærksomhed. |
| 7. Hvad er det mest ubrugelige talent, du har – men som du er ret stolt af? | Jeg kan tale sørøver-sprog, som jeg lærte da jeg var 12 år. |
| 8. Hvis du skulle vælge imellem kun at kunne hviske – eller altid råbe? | Helt klart kun at kunne hviske.
|
| 9. Hvis du blev anholdt af politiet, hvad ville din familie/venner antage at du havde gjort? | Enten har jeg kørt for stærkt i min bil eller så har jeg reddet hunde / andre dyr, der ikke bliver behandlet godt.
|
| 10. Bedste ting ved at være dansker? | De 4 årstider. Det er der altså en charme i. |
Tusind tak til Pia for at gide lege med og lade os komme lidt med bagom.
Jeg er sikker på at vi er mange, der ville sidde klistret til skærmen hvis ”Mod alle odds” vár en rigtig tv-serie og vi ville heppe på den Røde Kriger!
Uanset hvor mange medaljer du får om halsen fremover, så vil du altid være en vinder; både i livets spil og i vores hjerter.
Tak fordi du vandt, Pia!
