🇩🇰 Mere metal til Danmark – Trioerne ruller sig ind i historiebøgerne i Hong Kong! 🎳✨

Danmark er bestemt ikke færdige med at hente medaljer ved VM i Hong Kong – tværtimod! Her ved frokosttid dansk tid kom endnu en VM-medalje i hus, og nu begynder bowlingkuglerne næsten at gløde, som var de smedet i Kowloons neonrør.

Dagen bød på damernes trio-konkurrence, og lad os bare sige: Det blev endnu en dag med Hong Kong-drama, svedige håndflader og dansk jubel.


🎳 Første trio i aktion – Cecilie, Maria og Sofie

I dagens første start kl. 09.00 lokal tid trådte Cecilie, Maria og Sofie ind på banerne. I et felt med et ekstremt højt bundniveau leverede de en stabil indsats og sluttede på en samlet 33. plads.

Hjemme i Danmark fulgte familien med og kunne kun glæde sig over den flotte indsats:
“Vi har fulgt Karen og Sofie i mange år og fulgt deres udvikling. Det er en imponerende rejse med konstante forbedringer. Selv os der ikke har forstand på bowling kan se spillet blive flottere og bedre.”Lisbeth Kærgaard Nielsen


🎳 Anden trio – Karen, Mika og Megan

Senere på dagen gik Karen, Mika og Megan på banen, og spændingen steg markant. De kæmpede sig ind i top 16 og videre til Round Robin Matchplay over syv serier – med alt på spil.

Mika fortæller om dagens op- og nedture:
“Vi er rigtigt glade for at være videre efter en dag med op og nedture. Vi havde lavet en strategi og holdt os til den. Vi kom super godt fra start, men det er og bliver svært, når man flytter bane og er meget afhængige af, hvad der er sket på banen forgående. Da det blev svært, søgte vi energi og styrken i holdets dynamik, og heri lykkedes vi rigtigt godt.”

Megan supplerer:
“I match play startede vi med en sejr efterfulgt af to serier der blev tabt. Med ryggen mod muren blev der igen søgt ind i holdet for at holde fælles fokus på opgaven, også det lykkedes.”

Karen afslutter:
“Sidste serie skulle vi møde Korea, og der var stadig alle scenarier fra videre til finalen, roll off og ude af finalen mulige. Det blev meget spændende. Den gode holdenergi gav godt humør og lige den sidste hjælp til at kunne lave de slag, der skulle til.”

Landstræner John roser holdets spil:
“Vi har set holdspil på højt plan. Sammenhold og fokus var helt bestemt det, der hjalp os til dagens resultat. Som en lille ekstra note må det også bemærkes, at det at herrerne havde spillet sig videre i går tog lidt af presset, der føles som en følge af det der indtil videre har været to danske hold. Og også en tak til de trofaste supportere, der har været rigtigt gode til at støtte op om hinanden, når man ikke selv spiller. Vi glæder os rigtigt meget til stadionfinalerne på torsdag.”


🧩 Herrernes kamp – Niclas Sørensen

Herrernes trio havde også en dag fyldt med dramatik. Niclas Sørensen beskriver oplevelsen:
“Vi havde lagt en god plan, havde gode snakke og aftalte, at vi holdt os til processen og tog ét slag ad gangen – og vigtigst af alt skulle vi have det sjovt.”

Justeringer og fokus på processen bar tydeligt frugt:
“Kombinationen af gode justeringer, solid info fra trænerteamet og tillid til vores slag gjorde, at vi gik videre til matchplay.”

Matchplay blev nervepirrende:
“Man kunne godt mærke, at det hele blev mere spændende og nervøst, og vi tabte de to efterfølgende kampe.”

Alt blev afgjort i sidste kamp:
“Det hele skulle afgøres i vores sidste kamp, hvor vi slår Canada og går i roll-off mod Finland og Australien. Her kunne man tydeligt mærke, at man levede.”

Intensiteten var på sit højeste:
“Selvom vi havde en åben rude i 9., holdt Dan hovedet koldt og spillede en stærk 10. rude, så vi gik videre til medaljespillet.”

Og stoltheden var til at tage og føle på:
“En fed dag på banerne i Hongkong – og hold kæft hvor er jeg stolt over, at vi nu har sikret en medalje til Danmark.”

Terence Yaw

🥇 To danske trioer i medaljespil – historisk og hamrende flot

Med både en herre- og en dame-trio videre til medaljekampene står Danmark stærkere end nogensinde ved dette VM. Familien følger med hjemmefra midt om natten, trænerne lever med på hver eneste rude, og spillerne leverer bowling, der får hele bowlingverdenen til at sidde opmærksomt.

Finalerne spilles torsdag i Queen Elizabeth Stadium, og i morgen står teamkonkurrencen for døren.

Der kommer naturligvis mere opdatering om Danmark i aktion!

På torsdag spilles finalerne i Queen Elizabeth Stadium i Wan Chai.

I morgen gælder det team-konkurrencen, og der kommer meget mere herfra.

Billeder  og vide fra Megan Gales Dicay, Lotte Olsen, Bettina Lund og Terrrence Yaw.


Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.