Opsummering fra VM i Hongkong
Fra 24. november til 5. december 2025 var alle bowlingøje i verden rettet imod Hongkong til afviklingen 2025 IBF World Championships
Og det danske landsholds herrer og damer var bestemt ikke kommet for at se med fra sidelinjen. Og vi fik også nogle flotte og yderst velfortjente medaljer med hjem.
Single & Double
I singlekonkurrencen imponerede særligt 2 danske talenter, nemlig Karen Kærgaard Nielsen og Nicolas Carter som sluttede den indledende runde i singledisciplinen med at ligge henholdsvis nummer 1 og nummer 3. Danmark havde hele 3 spillere med i runde 2 af singledisciplinen, Nicolas Carter, Mathias Ankerdal og Dan Østergaard. På Damesiden havde vi ligeledes 3 spillere med i runde 2, Karen Kærgaard Nielsen, Mika Guldbæk og Megan Gales Decay.
Dan Østergaard spiller sig til en anden plads i hans runde 2 pujle med et snit på 223,43 og var det tætteste som Danmark kom på medaljer i Single.
Derefter handlede det om Doublerne, hvor danskerne igen er med i toppen af feltet da Tim Stampe & Carsten W. Hansen ligger nummer 6 og Niclas Sørensen & Mathias Ankerdal ligger nummer 5 efter den indledende runde.
Ligeledes havde vi Sofie & Karen Kærgaard Nielsen som nummer 4 og Maria Bak Gerdin & Cecilie Dam som nummer 20.
Men også her må Danskerne se langt efter medaljer selvom Tim og Carsten igen spiller sig til en 2. plads i deres runde 2 pulje. Hos damerne et lignende resultat med Sofie & Karen indenfor rækkevidde af førstepladsen i deres pulje men mangler lige de sidste 3 point for at komme videre.
Trio & Teams
Men I trio & teams skulle det heldivis gå lidt anderledes. Her formåede den ene dame trio at spille sig i top-16 med 4 kegler i overskud. Og på herre-siden kommer begge de danske trioer med som nummer 3 og 4.
I herrernes Trio runde 2 kan Dan, Niclas, og Nicolas spille sig til en første plads og dermed sikre en af de 4 semifinalepladser. Ligeledes spiller Karen, Mika, og Megan sig i semi-finalen også efter deres placering som nummer 1 i deres runde 2 gruppe.
Men dametrioen må desværre se sig slået af Finland i Semifinalen og vinder en flot bronzemedalje. Herretrioen slår Australien i semifinalen og spiller finale mod Sverige som spiller en meget flot kamp og vinder guldet. Den danske herretrio går derfra med en flot og fortjent sølvmedalje.
I teams disciplinen spiller de danske herrer sig til en flot 7. plads efter den indledende runde, men ender på en 6. plads efter runde 2. De danske damer ender på en 9. plads, kun 11 kegler fra at komme med til at deltage i runde 2 i teams disciplinen.
Men under hele mesterskabet står det klart, at Danmark kan være med helt oppe i toppen.
Det danske herrehold får desuden en sølvmedalje i All-Event Forbund, altså en oversigt over hvert bowlingforbunds damer og herrers præstation samlet og her får det danske herrehold altså også en 2. plads og en sølvmedalje med hjem.
Så der er altså ingen tvivl, Danmark er blandt verdens bedste i bowling.