Et 2025 med Masser af Medaljer

Året 2025 var et fantastisk år for dansk elite idræt, med en rekord på 172 medaljer. Men bowlingsporten har i sig selv også været særdeles godt kørende i 2025 med medaljer ved Ungdoms EM i Samsun i Tyrkiet, Herre EM i Aalborg, og ved VM i HongKong.

EYC 2025 Samsun, Tyrkiet

Det danske ungdomslandshold gjorde sig bemærket ved European Bowling Youth Championships (EYC) i April måned. Turneringen var spækket med spænding, tæt kamp og flotte danske resultater.

Efter de første 2 konkurrencedage kunne Danmark allerede vise de første medaljer frem. En bronzemedalje til Tobias, samt en sølvmedalje til Sebastian single disciplinen.

I drengenes double kom der også danske medaljer, Sebastian og Tobias sikrer dansk Sølv, og Oscar og Magnus får Bronze. 

I teams vinder pigerne guld efter en meget spændende finale. Her fik Julie, Laura, Monica, og Mayan virkelig vist styrke og sammenhold. Og de 4 drenge, Tobias, Sebastian, Oscar, og Magnus lander på en flot bronzemedalje.

Ligeledes vinder Tobias en Guldmedalje i All Event

EM 2025 for Herrer i Aalborg

Den store EM turnering på hjemmebane i Aalborg blev også en stor success for det danske bowlinglandshold. Her var det Bjørn Saksager Jensen, Carsten Warming Hansen, Dan Agerbo Østergaard, Mathias Ankerdal, Mikkel Brus Sørensen, Og Tim Stampe der repræsenterede Danmark.

De indledende discipliner blev ikke helt som håbet, men Danskerne spiller på rigtigt højt niveau på den ellers svære olieprofil. Men da vi kommer til Trios kommer vi for alvor på banen med en guldmedalje til Bjørn, Dan, og Mathias.

Og danskerne fortsætter i Teams hvor de efter en nervepirrende semi-finale og finale kan kalde sig europæiske mestre med en guldmedalje og en sejr over Sverige.

Og i Masters disciplinen får Tim Stampe en flot brozemedalje med på vejen også.

VM i HongKong

Verdenseliten var samlet i Hongkong til IBF World Championships – og det danske landshold leverede stærke præstationer på både dame- og herresiden.

I single imponerede især Karen Kærgaard Nielsen og Nicolas Carter, som sluttede den indledende runde som nr. 1 og 3. Danmark havde hele tre spillere videre til runde 2 hos både herrer og damer, hvor Dan Østergaard kom tættest på en medalje med en flot 2. plads i sin pulje.

I double var flere danske par med helt fremme, men trods stærke præstationer rakte det denne gang ikke til medaljer.

Det blev til gengæld en stor succes i trio. Både herrer og damer spillede sig i semifinalerne, hvor dametrioen vandt bronze, mens herretrioen sikrede sig en flot sølvmedalje efter finalen mod Sverige.

I team-eventet sluttede herrerne samlet som nr. 6, mens damerne knebent missede runde 2 med blot 11 kegler.

Som prikken over i’et vandt det danske herrehold også sølv i All-Event for forbund, som belønner den samlede indsats gennem hele mesterskabet.

European Senior Championships i Berlin

Danmark fik endnu en guldmedalje ved European Senior Championships i Berlin Her stillede Danmark med både dame- og herrelandsholdet hvor Pia Grønne Burkal, Malene Foldager Thomsen, Lone Toft Thomsen, og Heidi Glud Guldbæk stillede op for dameholdet og vi hos herrerne havde John Guldbæk, Michael Ankerdal, Anders Nørgaard Jensen, samt Lars Nielsen

Dameholdet sikrede sig en sejr over Italien i finalen og vandt endnu en guldmedalje til Danmark. Pia Grønne Burkal får desuden også en sølvmedalje i All Event, samt en Bronze medalje i Masters.

Spillerne står selvfølgelig ikke alene, og en stor tak og et stort tillykke også til trænere, forældre, og alle som er involverede i at Danmark kan stå så stærkt på banerne.

Artiklen er sammensat af Kenneth Rugaard & Mikkel Larsen
Opdateret 15. januar for at inkludere European Senior Championships

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.