📣 Pressemeddelelse
Danmark vinder Team guld ved EYC 2026
Danmark sikrer sig guld i Team-eventen ved EYC 2026 i Berlin efter en imponerende holdindsats og en stærk finale mod Norge.
Efter to dages konkurrence i Team-eventen leverede de danske ungdomsbowlere toppræstationer, der kulminerede med en plads i finalen.
De danske piger afsluttede konkurrencen på en flot 7. plads i et stærkt internationalt felt.
De danske drenge leverede derimod en fremragende afslutning i kvalifikationen og spillede sig i top 4 efter en tæt duel med Malta.
I semifinalen besejrede Danmark Frankrig, hvilket sikrede en plads i finalen mod Norge.
Finalen blev domineret af Danmark fra start til slut. Med en stærk åbning og stabilt spil hele vejen igennem kunne Danmark sikre sejren med cifrene 971-942.
Samtidig cementerede Tobias Kastfelt Bryde sin status som en af mesterskabets helt store profiler ved at vinde All-Event guld. Han står nu noteret for fire medaljer ved mesterskabet:
- Guld – Teams
- Guld – All-Event
- Guld – Double
- Sølv– Single
Danmark kan dermed fejre endnu en stor international triumf og ser frem mod de kommende Masters-finaler, hvor der igen er mulighed for medaljer.
Al kontakt vedr. Mesterskabet skal ske til:
Lotte Olsen
Mail: sportschef@bowlingsport.dk
Tlf. 3058 0293





