Nyt Bestyrelsesmedlem: Mette Wozny
Et stærkt fællesskab bygges ikke på enighed, men på modet til at tale sammen.
Jeg har aldrig set mig selv som værende medlem af vores Forbundsbestyrelse! Jeg har aldrig haft ambitioner i den retning! Så at sidde som 44-årig og være medlem af 2 Bestyrelser, det kommer også lidt bag på mig selv.
Som 7-årig blev jeg slæbt med i bowlinghallen hver lørdag kl.9.00, fordi begge mine forældre og min storebror spillede Firmabowling og lørdag var træningsDAGEN! Jeg hadede det og sad muggen og tvær med mine Anders And blade bag banerne og nægtede at spille det ”lorte-spil”. Jeg led bestemt ikke i stilhed! Efter ½ år blev jeg overtalt til at prøve at kaste en kugle. Jeg gik på tilløbet i strømpesokker, svingede kuglen og røg direkte på røven. Alle grinte. Jeg slog mig og var flov! Jeg løb fra banerne og gemte mig i Cafeteriaet, hvor jeg sad og græd. Jeg HADEDE den ”lortesport”!!!
På trods af et iltert temperament og en massiv stædighed, tabte jeg kampen lørdag efter lørdag og jeg blev slæbt med i Bowlinghallen. Jeg blev købt og betalt med 20 kr. som blev forvaltet til en sodavand, en pose Kyllingechips fra Kims og en pose blandet slik og lille tykke Mette var pludselig ikke så afvisende for at komme med i bowlinghallen………nej nej, den er god nok, klokken var stadig kun 9.00, men snolder til morgenmad var okay i 80´erne. Havde det været i dag, så var jeg med garanti blevet fjernet af Kommunen.
Mod alle odds voksede interessen for bowlingen.
Mit bowlingeventyr har et lille afsnit med en tid i Landsholdets Bruttotrup. Jeg opnåede aldrig at stå på banerne med dannebrog på ryggen, men har aldrig haft en ærgrelse herom. Jeg har aldrig haft sulten eller ambitionen om at være landsholdsspiller, men var ikke skarp nok til at lytte efter min krops signaler, for Landsholdet burdet jo være målet med det hele, ik?!
Jeg spillede for sammenholdet, for samlingerne og for turene vi var på som gruppe. Størst står stadig ét bestemt stævne, som jeg var udtaget til sammen med Bruttotruppen, nemlig Athen Open, Grækenland. At stå midt i Oldtidsruinerne på Akropolis sammen med 2 af mine store idoler; Bettina Lund & Janni Guldbæk (dengang Hjelm). De var for mig dengang, hvad Messi er for de fleste små fodbolddrenge! De var alt det jeg gerne ville være! De spillede SÅ flot bowling, var rummelige, sjove og ekstremt inkluderende. Så selvom jeg var ung og usikker på mine egen ambitioner, så fik de mig til at føle mig hjemme.
Jeg hørte ikke hjemme i landsholdsregi og jeg følte mig fanget i, at det var forkert at føle det sådan, for alle heppede jo på mig.
Min røde tråd i bowlingen er; Sammenhold & Fællesskab!
Jeg har aldrig set mig selv værende kompetent nok til at bestride en bestyrelsespost i vores Forbund og jeg ønsker på INGEN måde at opnå hverken magt eller dominans ved at stille op.
Jeg takkede ikke ja til opfordringen, fordi jeg er utilfreds med sager som jeg ønsker at have mandat til at ændre. Jeg takkede udelukkende ja, fordi vores kære Kim Rysgaard af helbredsmæssige årsager er nødsaget til at passe på sig selv og er nødt til at fratræde sin post i Bestyrelsen og fordi jeg ikke havde hørt andre melde deres kandidatur.
Jeg er vild med den stil den nuværende Bestyrelse kører og jeg har, i mange år, nydt godt af, at andre ildsjæle har knoklet for vores Forbund og nu er det min tur til at give tilbage. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg har tid og mulighed for at forfølge det JEG brænder for; ikke som mor, hustru eller ergoterapeut; men som Mette.
Jeg har ALDRIG været så presset, som jeg var lørdag d.21/3 2026!!!!!
Mit indre var i kaos! Kompetente personer havde forsøgt at give mig gode strategier, men de talte til et hylster i ren panik. Jeg HADER at være i fokus og jeg trives bedst i kulissen.
Jeg havde forberedt en tale og jeg var klar over, at jeg skulle overvinde min afsky for talerstolen og det var ubeskrivelig grænseoverskridende!
Heldigvis trak nogle af punkterne ud og da der ikke var andre der stillede op til den ledige bestyrelsespost, så var jeg hurtig til at medgive dirigenten, at det ikke var nødvendigt at jeg tog tid på talerstolen.
Jeg var SÅ lettet!
Men jeg havde alligevel tænkt meget over de ord jeg ville have stammet mig igennem deroppe og lovede at kanalisere dem ud på anden vis, så de kommer her:
Kære Repræsentantskab.
Selvom jeg udmærket er klar over, at det mest rigtige er, at tale frit og have kontakt med salen, så har jeg valgt at læse mine ord op. Det gør jeg udelukkende fordi jeg er bragende nervøs og MAX presset!
Hvis jeg skulle freestyle lige nu, så vil jeg være lige så spændt på, hvad der kommer ud af min mund, som I er.
Igennem min tid i kommunikationsudvalget har jeg haft mange snakke med mange meningsstærke bowlere. Skønne folk som tør dele deres frustrationer, bekymringer og ønsker med mig. Fede dialoger om vores elskede sport.
Udsagnet ”En frustration er et ønsket om forandring”, har altid tændt en ild i mig! En ild der brænder for meget mere kommunikation.
Ikke kun fra Bestyrelsen til forbundet, men et ønske om, at facilitere til, at vi alle tør gå i dialog igennem de rigtige kanaler, når vi hører en udmelding fra en ven i sporten.
Vi skal blive bedre til at stille spørgsmål og vær nysgerrige og kærligt kritiske. Der er altid 2 sider af en sag og man hjælper ingen ved blot at følge blindt. Ikke alt der bliver sagt højt er en hel sandhed og den bliver ikke mere sand af at blive gengivet af 3.part.
Jeg knuselsker vores forbund og jeg er stolt over at være en del af det.
Sammen har vi magten til at gøre vores Forbund til verdens bedste af slagsen.
Sammen har vi magten til at vælge de gode gerninger.
Sammen har vi muligheden for at skifte brok ud med konstruktiv kritik og bidrage med gode forslag til forbedring.
Jeg er Ergoterapeut af hele mit hjerte. Jeg elsker at se folk lykkedes med det de brænder for. Jeg har efteruddannet mig indenfor det Systemiske Narrative og ønsker at bidrage med alt jeg har indenfor kommunikation, rummelighed og respekt.
Den nuværende Bestyrelse lovede at åbne skodderne til maskinrummet og de har vist mig, at deres ord ikke er tomme, men derimod dybt forankret i handling. Det er jeg fan af!
Ingen frivillige arbejder for at gøre livet eller sporten sur for andre.
Så lad os lukke ned for sætninger som:
“den post er øretævernes holdeplads” og “nej tak, jeg stikker ikke hånden ned i den hvepserede”.
Lad os vende den til “wow, hvor blev forsøget på forbedring taget godt imod, også selvom der er rum til forbedring”.
Vi skal sammen i mål, venner! Brok og krydsede arme hjælper ingenting.
Hvis stiletten passer; Askepot og du føler dig ramt i noget af det jeg har ytret heroppe i dag, så find de fodformede Ecco-sko frem, for Forbundets fremtid er IKKE en 100-meter i sprint, men et Marathon.
Vi skal turde kigge indad og beslutte os for om vi ønsker at være en del af løsningen.
Det gør jeg og derfor ønsker jeg at være en del af Forbundsbestyrelsen i verdens bedste forbund.
Tak!
Nu er jeg valgt ind. Desværre uden kampvalg, for jeg er fan af at Repræsentantskabet har muligheden for at vælge.
Jeg har deltaget i mit første Bestyrelsesmøde søndag d.22/3 og jeg har sjældent oplevet noget lignende!
Ovenpå en lang dag til Rep.mødet som Bestyrelsen bestemt ikke er kommet sovende til, så blev jeg mødt af en frisk og arbejdsklar Bestyrelse, som tog imod mig med åbne arme.
Jeg har MEGET at lære og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver udfordrende. Men jeg glæder mig ekstremt meget til at komme ordentligt i gang.
Jeg glæder mig til at give tilbage til det Forbund, der har givet mig venskaber for livet. Et Forbund der har gjort idoler (Bettina Lund, Janni Guldbæk & Anja Ernst) til venner og et Forbund der har givet mig mit livs kærlighed.
Et Forbund der fortjener, at vi gør vores bedste for, at give alt dét videre til næste generation.
Et forbund der fortjener at der er kampvalg til samtlige poster!
Et goddaw til Bestyrelsesarbejdet, betyder desværre også et farvel som frivilligt medlem af Kommunikationsudvalget. Det er bestemt ikke med min gode vilje, da det er et helt fantastisk udvalg og det har været 2 ekstremt lærerige år.
Det lyder måske tungt og kedeligt, men det var ALT ANDET!!!
Der er højt til loftet, der er plads til alle, der er rummelighed og der er ekstremt meget humor. 50% af mine smilerynker kan krediteres til det kære udvalg.
En lille hemmelighed jeg kun deler med lige præcis dig, der læser det her og du må love ikke at dele det med andre: Carsten Broesch er slet ikke så skrap som han fremstå på talerstolen. Han er ekstremt erfaren og vanvittig arbejdsom. Han er ubeskrivelig støttende og hjælpsom og vil hellere selv løbe stærkere, end at pålægge andre en arbejdsbyrde. Han er sjov som bare pokker og meget omsorgsfuld. Han passer på sit udvalg og han kæmper for sporten.
Så sidder du med en lyst til at være frivillig i et udvalg som kan lide at have det sjovt? Drømmer du om at være en del af et Team der løfter i flok, så skynd dig at snup min taburet inden en anden gør det. Har du spørgsmål omkring det fra en fodsoldat, så ring eller skriv endelig til mig.
Når jeg kigger tilbage på lille tykke 7-10 årige Mette Kristiansen som halvmuggen sidder og gumler Kyllingechips og venter på at klokken bliver 10.00, så hun kan komme hjem fra Løvvang Bowlingcenter, så ville jeg ønske at jeg kunne ruske i hende og sige; ”Selvom du slog dig, så prøv for pokker igen. Nogle gange er det kun begyndelsen der er svær og resten er fantastisk. Nej, du skal ikke sigte efter landsholdet, hvis det eneste der kildrer i maven ved tilbageblikket er, at stå på en vindblæst bakketop med dine idoler og INGEN erindring have om hvordan pokker det gik på bowlingbanerne. Det er mere end okay blot at have ambitionen om at hygge sig og rækker det til medaljer, så er det kæmpe fedt; gør det ikke, så var det stadig en mega god dag”.
Lad os favne sporten og hinanden! Lad os sammen hjælpe hinanden igennem alle vores ”begyndelser” og støtte dem der rent faktisk forsøger at gøre gode gerninger. Ikke alle gerninger er lige gode, men hvis de hjælpes lidt på vej af kærlig konstruktiv kritik, så når vi nok i mål.
Afslutningsvis vil jeg takke den bestyrelse, der søndag d.22/3 tog imod mig med ovennævnte accept. De åbnede buffeten af udvalg som vi skal være kontaktperson ind i og jeg fik lov til at vælge frit.
Jeg valgte Kommunikationsudvalget og DM-Udvalget. Det er her mit hjerte brænder! Det er her jeg håber at kunne gøre en forskel. Min ambition er, at bistå DM-Udvalget så det på sigt bliver Forbundets mest eftertragtede Udvalg. Det er for pokker det her udvalg, vi alle har en mening om og holdning til. Så vi skal lytte, drøfte, debattere, undersøge og afdække alle aspekter og prøve på at lave rammen for Danmarks fedeste mesterskaber.
Men husk på; værterne dammer rammen, gæsterne skaber festen………
Jeg ér og blivér den samme person på godt og ondt. Jeg er kun på arbejde når jeg har Forbundets overtrækstrøje på og så vil der kun være kaffe i koppen. Men når jeg er cevil, så er der med garanti Baileys i kaffen, øl i glasset eller dans på bordene i byen, for som sagt så er livet en fest med jer og det værner jeg om.
Skål kære venner.
