De danske 50+ og 65+ landshold er klar til EM og VM i 2027

Danmark sender stærke og rutinerede spillere på banerne, når der i begyndelsen af 2027 skal kæmpes om internationale medaljer ved EM i Italien og VM i Thailand. Nu er de danske hold udtaget.

Der bliver både dansk præcision, erfaring og masser af bowlingglæde på programmet, når de udtagne spillere trækker i landsholdstrøjen og repræsenterer Danmark ved to store internationale mesterskaber.

Første stop bliver Palermo på Sicilien, hvor EM 50+ afvikles fra den 29. januar til den 7. februar 2027. To måneder senere rettes blikket mod Bangkok i Thailand, hvor verdensmesterskaberne for både 50+ og 65+ spilles fra den 1. til den 16. april 2027.

Stærkt dansk hold til EM 50+ i Palermo

Otte spillere er udtaget til EM 50+ i Palermo. Holdet består af fire damer og fire herrer med stor erfaring fra de danske bowlingbaner.

Damer

  • Jane Rasmussen – Sydjysk Bowlingteam
  • Karina Bakke Jørgensen – BK Center
  • Dot Jensen – Lucky
  • Helle Hornbæk – Politiet IF

Herrer

  • Kenneth Ankerdal – Sydjysk Bowlingteam
  • Robert Mathiasen – BK Center
  • Michael Sørensen – S.A.S.
  • Ole Jensen – Fight

Læs mere om EBF ESC 2027 Palermo på flg. link: https://esc2027.ebfchampionships.sport/

Seksten spillere udtaget til VM i Bangkok

Ved VM i Bangkok bliver Danmark repræsenteret af i alt 16 spillere fordelt på fire hold: damer 50+, damer 65+, herrer 50+ og herrer 65+.

Her venter der spillerne en stor international bowlingoplevelse og hård konkurrence mod nogle af verdens bedste bowlere i aldersgrupperne.

Damer 50+

  • Pia Burkal – Trekanten KIF
  • Jane Rasmussen – Sydjysk Bowlingteam
  • Lone Toft – Stenhuset
  • Karina Bakke Jørgensen – BK Center

Damer 65+

  • Jonna Holm – Ellipsen
  • Hanne Larsen – Politiet IF
  • Aase Overgaard – Enghaven
  • Elsebeth Breusch – FBK 2000

Herrer 50+

  • Michael Ankerdal – Trekanten KIF
  • Anders Nørgaard Jensen – Stenhuset
  • Lars Nielsen – Enghaven
  • Jan Breusch – BK Old Stars

Herrer 65+

  • Egon Sørensen – RBK 90
  • Kent Wigmann – Brasilia
  • Allan Kehlet – Sydjysk Bowlingteam
  • Poul Hansen – Joker

To store mesterskaber venter

Der er både rutine, kvalitet og stærke bowlingnavne blandt de udtagne. Flere af spillerne får endda mulighed for at repræsentere Danmark ved både EM og VM.

Vi ønsker alle de udtagne spillere stort tillykke med udtagelsen og masser af held og lykke på banerne i Palermo og Bangkok.

Knæk og bræk – og jagten på de internationale strikes!

Bowling Magasinet

Tilmeld dig Bowling Magasinet for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.