Vil du være med til at fortælle historierne fra dansk bowling? 🎳📸

Kommunikationsudvalget i Danmarks Bowling Forbund søger frivillige i både Øst og Vest, som vil hjælpe med billeder og nyheder fra bowlinghallerne.

Du behøver ikke være journalist eller fotograf. Kan du tage billeder med din telefon og skrive lidt om, hvad der sker til stævnet, er du godt på vej. Du må også gerne bruge AI til at finpudse teksten.
Du bestemmer selv, hvor meget tid du bruger. Vi mødes online én torsdag om måneden, højst en time. Derefter tager du de opgaver, du har tid og lyst til. Nogle måneder mere, andre måneder slet ingen. Det er helt i orden.
Det får du:
  • Oplæring i WordPress, så du kan lægge nyheder på hjemmesiden (frivilligt)
  • Din egen mail på bowlingsport.dk
  • Dækning af godkendte udgifter som transport og forplejning
  • En årlig frivilligaften sammen med forbundets andre frivillige

Lyder det som noget for dig? Skriv til Kenneth Rugaard på webmaster@bowlingsport.dk – Mobil: 7154 9466. Du behøver ikke sende et CV, bare fortæl kort, hvem du er, og hvor du bowler.

Bowling Magasinet

Tilmeld dig Bowling Magasinet for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.