Mobil bowlingbane

/Mobil bowlingbane
Mobil bowlingbane 2019-07-25T13:00:02+02:00

Få en på opleveren

Den mobile bowlingbane er til for at skabe mere bowling i Danmark, uden man nødvendigvis behøver at rykke sig ud i bowlinghallerne.

Danmarks Bowling Forbund har med støtte fra Tuborgfondet, erhvervet sig bowlingudstyr der kan udlånes til bl.a. skolebrug. Vi har derfor en bowling bane til rådighed til udlån.

Vi ønsker at flere skal få øjnene op for, at bowling er en sport der dyrkes på klubplan. Vi tilbyder derfor også med den mobile bowlingbane, i samarbejde med bowlingklubberne, en opstartsintro og undervisning i bowling for skoler og SFO’er.

Bowling er er også en sport, der binder folk sammen. Det er hyggeligt og sjovt at bowle, og derfor kan de mobile baner også fungere som tiltrækningskraft ved events.

Det mobile bowling kit indeholder:
Bowlingbanen som er et tæppe på 20 fod
10 kegler
Gummi bowlingkugler i forskellige farver/vægt
Fire skridt tilløbs tæppe – scoretavler og instruktions dvd

Udstyret er placeret i Idrættens Hus i Brøndby og på Jysk Bowling Unions kontor i Viby.

Udstyret kan lånes af bowling klubber, diverse udvalg i unioner og forbund, samt skoler og institutioner, der indgår aftale om et forløb med en bowlingklub.
Kontakt Danmarks Bowling Forbunds udviklingskonsulenter for nærmere aftale om mulighederne for lån af banerne.