Rankingstævne i Kolding

//Rankingstævne i Kolding

I den forgangne weekend blev Trekantens Ungdomscup afholdt i Kolding, og det var sæsonens tredje rankingstævne for ungdom (UR3). Der var i alt 70 tilmeldte atleter, og stævnelederen kunne melde stort set udsolgt idet der kun var fire pladser der ikke blev solgt på de i alt seks starttidspunkter.

Hos mikropuslinge var piger og drenge slået sammen, og de spillede fire serier uden yderligere finalespil.  Josephine Baagø fra Trekanten blev nr. 4, Sofie Andersen fra Ravnsborg nr. 3, Lukas Nielsen fra Stenhuset nr. 2, og vinder blev Oliver Ankerdal fra Sydjysk Bowling Team.

De andre fem rækker spillede seks serier indledende hvorefter nr. 3 til 6 avancerede til finalestep 1, og de to bedste efter indledende sad over og gik direkte til finalestep 2. Både finalestep 1 og step 2 blev afviklet over fire serier, og der blev tildelt point efter hver serie hvor højeste serie fik 3 point, næsthøjeste 2 point, tredje højeste 1 point, og laveste serie 0 point. De to med højeste pointantal efter finalestep 1 gik videre til finalestep 2.

I puslingerækken var drenge og piger slået sammen, og Sebastian Holst fra HUK96 blev nr. 4, Christian Christensen fra Trekanten blev nr. 3, Valdemar Christensen fra Trekanten nr. 2, og vinder blev Tobias Bryde fra Sisu.

Hos junior piger blev Camilla Olesen fra HUK 96 nr. 4, Isabella Nysom fra SAS nr. 3, Laura Hartvigsen fra HUK 96 nr. 2, og vinder blev Hanne Antonsen fra Trekanten.

Hos junior drenge blev Malde Novak fra Ravnsborg nr. 4, Nicolas Carter fra Haslev nr. 3, Anton Petersen fra Brasilia nr. 2, og vinder blev Benjamin Kristensen fra HUK96.

Hos ynglinge piger blev Laura Laugesen fra Stars and Strikes nr. 4, Louise Nielsen fra Ravnsborg nr. 3, Cecilie Dam fra Trekanten nr. 2, og vinder blev Julie Bendsen fra Stenhuset.

Hos ynglinge drenge blev Oliver Malm fra SAS nr. 4, Erik Grundahl fra Ravnsborg nr. 3, Nicklas Brade fra Enghaven nr. 2, og vinder blev Mathias Ankerdal fra Trekanten.

En rigtig hyggelig weekend, og vi ser frem til næste års rankingstævne i Kolding. Alle resultater ligger på Facebook i gruppen “BK Trekantens Ungdomscup”, og kan ses her.

Næste rankingstævne (UR 4) afholdes i Ålborg d. 16. og 17. november.

Oprettet af | 2019-10-08T12:59:33+02:00 8. oktober 2019|Børn & unge|