Hvad er trænerløftet
Bowlingsporten har mange dedikerede trænere, som træner deres spiller i klubben, eller træner andre spillere efter aftale.. Det skal de have en kæmpe tak for. – og de skal hyldes, udvikles og støttes i deres værdifulde arbejde.
DIF og specialforbundene har derfor skabt et stærkt og solidt læringsforløb, Trænerløftet, som på tværs af idrætter kan gøre trænerne endnu dygtigere.
Trænerløftet er et online-e-læringsforløb, som løfter trænernes kompetencer og hjælper dem med at skabe udviklende, god og trivselsfremmende træning samt et godt træningsmiljø. Det sker blandt andet ved at gøre træneren bevidst om sine værdier, og hvordan disse værdier bedst bringes i spil i træningen. Forløbet afsluttes med, at træneren skriver under på Trænerløftet.
Trænerløftet er til alle trænere, både frivillige trænere, forældretrænere, talent- og elitetrænere, voksenmotion-trænere og mange andre.
Har du spørgsmål eller andet omkring Trænerløftet, kontakt da Majken via hendes mail, ved at trykke <<< HER >>>
