VM for damer begynder snart

//VM for damer begynder snart

Det danske dame landshold er vel ankommet til VM for damer i Las Vegas, USA. For at gøre vores chancer så optimale som muligt, valgte vi at ligge den sidste nettosamling herovre i Las Vegas, så vi har haft god tid til at komme af med jetlag samt få trætheden ud af kroppen efter den lange flyvetur.

I dag fredag kl.16.00 i Las Vegas (kl.01:00 lørdag morgen i DK) er der åbningsceremoni og herefter starter VM med Single disciplinen i morgen lørdag d.24/8-2019. Den danske delegation ser frem til et spændende mesterskab og vi tror på, at der er gode chancer for succesrige oplevelser og præstationer.

Som tidligere skrevet på forbundets hjemmesiden, har den sportslige organisation vurderet at Danmark pt. kun har tre kvindelige atleter indenfor landsholdsarbejdet, som er klar til den udfordring det er, at deltage ved et VM.

Derhjemme arbejdes der på at sikre fuldt hold ved mesterskaberne fremover og i den sammenhænge er der blevet dannet et kvinde projekt kaldet ”Projekt Q” (se en kort beskrivelse af dette projekt under nyheder på forbundets hjemmeside).

Til VM for damer i Las Vegas, USA har damelandstræner Michael Bai i samråd med assisterende damelandstræner Mikael Brændeskov udtaget følgende atleter:

Christine Hansen, Stenhuset
Mai Ginge Jensen, Trekanten KIF
Mika Guldbæk, Trekanten KIF

Følg med i de danske atleters præstationer via nedenstående links

Med sportslig hilsen

Sportschef Lotte Olsen

Links

Nyt fra Facebook

[custom-facebook-feed cols=3]
Oprettet af | 2019-08-23T15:33:54+02:00 23. august 2019|VM|