EM – set i bakspejlet v. landstræner Michael Bai

Så sidder jeg endnu en gang og gør status over et mesterskab. Denne gang med en langt bedre følelse end sidst…..heldigvis!

Inden afgang synes jeg, at vi havde forberedt os godt på opgaven. Spillerne havde trænet godt, vi kender hallen og vi havde haft et godt forløb med vores psykolog. Men dette er jo ingen garanti for succes og da vi kom til den officielle opvarmning, var der alligevel lidt overraskelser. Der blev brugt en ny olietype og hallen opførte sig ikke helt som ”normalt”. Der var markant mere hook end profilen indikerede og det virkede også som om den meget hurtigt blev spillet væk. Trods dette fik vi valgt kugler og lagt strategier til den første disciplin.

Single: Denne disciplin bar præg af, at vi ikke var 100% sikre på hvilke kugler, overflader og justeringer som ville virke, men efter de første starter, kunne vi se et mønster i break down (der SKULLE flyttes mod venstre) og det blev mere klart, hvad der skete. Scorerne var generelt lave og endda lavere end vi forventede efter den officielle opvarmning. Vi var dog sikre på, at scoren ville blive højere til doublen, da feltet nu havde set hvordan profilen spillede. Vi var i single tæt på, men ikke helt skarpe nok til at komme med i medalje spillet.

Double: Igen spillede banerne lettere tørt og vi blev hurtigt presset venstre. Scorerne blev som forventet lidt højere i første squad, så selvom vi havde 3. højeste score i denne start, var der ikke rigtig forventning til en finaleplads til Mik og Carsten. Dette skulle dog vise sig at blive gjort til skamme. I andet squad faldt scoren drastisk og ingen scorede højere end os, så vi var stadig på 3. pladsen. Det var lidt vildt og håbet om en finaleplads steg en lille smule, dog skulle 3. squad lige spille først. Den 3. squad blev en af de hektiske, som jeg har været med til. Inden sidste serie stod det klart, at Thomas og Jesper ville spille sig i finalen, men der var pludselig stor kamp om den sidste plads og vi var med i den kamp, dog uden at kunne gøre noget, da det var vores score, som de andre jagtede. Det hele blev afgjort i 10. rude i sidste serie og vi trak det længste strå. Kun 9 kegler endte med at skille 8. pladsen fra 4. pladsen. Det var vildt, vi havde to hold videre. Desværre skulle vi møde hinanden i semifinalen. Det positive var selvfølgelig, at vi var sikre på at skulle spille om guldet, men det havde været rart først at kunne mødes i finalen.

Semifinalen var en underlig størrelse. To hold fra samme nation, som spiller mod hinanden bliver helt naturligt en lidt tam affære. Alle vil vinde, men kampen bliver ikke intens på samme måde, som når man møder andre nationer. Mik og Carsten endte med at spille sig i finalen og Thomas og Jesper måtte nøjes med bronze. I finalen skulle vi møde et ungt hold fra Finland. Kampen var relativt tæt langt hen i serien men til sidst måtte finnerne se sig slået af vores drenge. Guld til Danmark. Det er det vi spiller for og det bliver aldrig ringere at stå øverst på skamlen.

Trio: Trioerne blev sat efter drengenes kuglereaktioner og vi have nu en rigtig god fornemmelse for banerne, så det var endnu en gang realistisk med to hold i toppen. Første trio, som var færdig med alle serier var Dan, Carsten og Patrik og med en score på +109 var der et håb om, at det kunne holde hele vejen. Men igen skulle sidste squad lige spilles. I andet squad blev det igen interessant. Denne gang var begge hold også involveret i spillet om finalepladserne. Ca. midt i serien stod det igen klart, at vi havde et holdet med Mik, Thomas og Jesper. Og igen gik det helt hen i 10. rude, hvor Italiens sidste mand striker meeeeeeeget højt for at sikre dem den sidste plads foran vores anden trio. Sølle 3 kegler misser vi med. Lidt ærgerligt at det skulle ende sådan, men sådan er spillet desværre nogle gange.

I semifinalen skulle vi møde Sverige og det blev forholdsvis tæt langt hen i serien, men svenskerne var ikke helt skarpe og vi satte de nødvendige strikes til sidst og skulle endnu en gang spille om guldet. I finalen skulle vi møde Italien, det blev aldrig rigtig spændende, da Italien stort set førte fra start til slut. Vi var selvfølgelig skuffede, men de var bedre end os i denne finale og på sigt er vi meget glade for denne sølv medalje. Dog skulle vi i ilden igen dagen efter, hvor team ventede, så vi måtte forsøge at få bearbejdet skuffelsen og få nulstillet til dagen efter.

Team: Efter et godt holdmøde efter trio var vi nu klar til team. Vi har et solidt og godt sammenspillet hold, så vi ved at vi altid har en god chance for medalje i denne disciplin. Men med disse forhold var vi lidt skeptiske overfor holdbarheden af profilen og om hvorvidt det ville gå hen og blive for tørt for os. Men der var lagt en taktik og den ville vi holde os til og så måtte det briste eller bære. Jeg fornærmer vist ikke nogen, når jeg siger at dagen ikke helt bød på det spil, som vi havde håbet på. Alle synes, at det kunne havde været bedre. Skur blev ”skiftet ind” midt i 2. serie for at ændre dynamikken og det hjalp på gejsten. Trods det blandede spil kunne vi ikke helt klage over placeringen, vi var på 3. pladsen trods og dermed havde vi et udmærket udgangspunkt for den næste dag. Scorene havde igen taget et dyk, hvilket ikke var helt forventet, men vi kunne jo ikke klage. Dog var vi kun 46 kegler foran 10. pladsen og der var hhv. 79 og 145 kegler op til 2. og 1. pladsen, så den næste dag handlede lige så meget om at holde de andre bag os, som det handlede om at hente dem foran os. Det er næsten uhørt, at så mange hold ligger og kæmper om det til et EM. Men sådan var realiteterne og dem måtte vi bare forholde os til. Næste teammøde handlede om ikke at jagte strikes og lukke ruder, samt selvfølgelig lægge strategien for det kommende squad.

Den sidste dag i team handler ikke kun om holdet, for det er også her kongedisciplinen All Event bliver afgjort og her var vi også med i spillet om medaljer. Thomas lå godt til, men skulle hente på den førende Italiener. Carsten og Jesper havde også chancer, men de skulle finde det helt store spil frem for at rykke op blandt de førende. Og igen, nærmest symptomatisk for mesterskabet, blev der spænding om placeringerne. Det var ikke så meget finalen i Team, som var det helt store drama. Ret hurtigt inde i sidste serie stod det klart, at vi ville være sikkert videre. Men Thomas skulle stadig hente Italieneren og Carsten var ved at hente franskmanden på 3. pladsen. Og igen går det hele vejen til 10. rude før det bliver afgjort. Thomas tog guldet og Carsten tog bronzen i All Event. Det var igen helt vildt hektisk at følge, men som vi siger: ”Så kan vi mærke, at vi lever”. Guldet i All Event blev 3. guld i streg i denne disciplin til Danmark og til tre forskellige spillere. Det vidner om den høje klasse vi står for i vores lille land.

Der skulle også spilles finale i team. Vi skulle møde Sverige i semifinalen. Vi spillede en god omgang bowling og pressede svenskerne i hele serien. Desværre var de skarpe og fik sat os til vægs med strikes til sidst i serien. Det var bestemt ikke hvad vi havde satset på og dette var nok den største skuffelse i dette mesterskab, men igen – vi fik en bronze medalje med hjem i kufferten.

Masters: Masters er lidt en spurtdisciplin, her kan alt ske og det gjorde det også. Mik vandt sin første kamp på et svært sæt, hvor sparene var vigtige. Dermed havde vi 4 spillere i top 16. Igen havde Mik styr på det og gik sikkert videre. Desværre røg Carsten, Jesper og Thomas alle ud trods godt spil. I top 8 skulle Mik spille imod en franskmand og det blev igen tæt. Mik tager knebent første serie og taber 2. serie, dermed skulle kampen afgøres i 3. serie. Igen igen gik denne kamp helt til 10. rude før afgørelsen kom. Trods Miks pres satte franskmanden den nødvendige strike og tog serien med sølle 2 kegler. Alle var dermed ude og mesterskabet var officielt slut for os

Konklusion: Vi blev igen bedste nation for 4. gang i træk. Vi fik 6 medaljer heraf to af guld. 4 mand videre i top 24 og 3 af dem i top 8. Vi vinder All Event for 3. gang i træk med 3 forskellige spillere. Trods alle disse vidunderlige resultater er det som står klarest for mig personligt det engagement, det sammenhold, den fightervilje og den synergi, som vores hold har. Og det bliver bemærket, at vi har noget specielt. Jeg får under sådan et mesterskab mange henvendelser fra andre nationer, omkring hvad det er vi gør, som giver os vores aura og styrke. Det er ikke et enkelt svar, men først og fremmest kræver det, at vi alle tror på konceptet og giver os 100% til vores værdier. Derefter kommer alt det tekniske og taktiske, men hvis ikke holdet er der for hinanden betyder dette ikke ret meget. Jeg kan kun sige at jeg er en meget stolt mand og jeg glæder mig helt vildt til at se hvad vi kan præstere i fremtiden.

Til slut vil jeg gerne takke alle de danske tilskuere som støttede os i både medgang og modgang, det er guld værd at I er der til at heppe på det danske team.

Over and out

Michael Bai, landstræner DBwF

 

Se alle resultaterne fra EM via de nedenstående links.

Links EM herrer 7.6 – 21.6 2019

Kontaktpersoner for pressen

Sportschef
Lotte Olsen
Tlf. 2233 0127
Mail: lotteolsen@bowlingsport.dk

Administrations- og udviklingschef
Jan Donde
Tlf.: 2227 4753
Mail: jdo@bowlingsport.dk

Nyt fra Facebook

Oprettet af | 2019-06-21T19:15:01+02:00 21. juni 2019|EM|