Har du lyst til at være med til at forme DBwFs kommende strategi?

Så er du velkommen til at deltage i et teams møde tirsdag d. 18. juni kl. 19.00-20.30

Danmarks Bowling Forbund har igangsat arbejdet med at lægge strategi for den kommende strategiperiode, der løber fra 2026-2029 i Danmarks Idrætsforbund.
I den sammenhæng vil vi gerne invitere alle interesserede til at bidrage med input.

Du har derfor nu muligheden for at få præsenteret det igangværende strategiarbejde på et teams møde tirsdag d. 18. juni kl. 19.00, hvor vi vil gennemgå, hvad der ligger i arbejdet, hvordan vi arbejder med strategien, og hvad du kan gøre for at bidrage med din viden og interesse for vores sport.

På mødet vil du få adgang til en formular, hvor du kan give dine ideer og fremtidsvisioner til kende, som vi efterfølgende vil tage med i det videre strategiarbejde.

Tilmelding sendes til Næstformand Mille Lundfald på nastformand@bowlingsport.dk med oplysning om dit navn, klubtilhørsforhold samt e-mail adresse senest mandag d. 17. juni, hvorefter du vil modtage et link med invitation til teams mødet.

Såfremt du har spørgsmål til arrangementet, eller du gerne vil bidrage, men ikke kan deltage på mødet, er du naturligvis også velkommen til at kontakte næstformanden på samme mailadresse.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.