Årets første rankingstævne

//Årets første rankingstævne

I den forgangne weekend blev sæsonens første rankingstævne for ungdom (UR 1) afholdt i Grøndal, og igen i år blev det afviklet på fornem vis. I alt 85 atleter havde valgt at stille op, og selv om stævnet ligger tidligt på sæsonen, blev der lavet ganske pæne resultater.

Der ikke var nogen mikropuslinge på drengesiden, så der blev spillet i otte forskellige rækker, og hos mikropuslinge blev der ikke spillet finale. Efter de seks indledende serier for puslinge, junior, ynglinge og den fælles 18-23 række, gik de otte højest scorende atleter til finale step 1. Kegler fra indledende blev ikke taget med videre til step 1, hvor der blev spillet fire serier. De fire bedste fra step 1 gik videre til step 2, hvor der blev spillet to serier, hvorefter de to bedste skulle spille finale der blev afviklet over en serie.

Hos mikropuslinge piger blev Cecilie Voetmann fra Haslev nr. 5, Sofie Andersen fra Ravnsborg nr. 4, Sofie Knudsen BK Næstved nr. 3, Sofie Andersen fra Sisu nr. 2, og vinder blev Caroline Udbjørg fra SAS.

Hos puslinge piger blev Monica Watz fra Ravnsborg nr. 4, Niela Andreasen fra BK Næstved nr. 3, Shanna Holgaard fra Stars & Strikes nr. 2, og vinder blev Monica Nielsen fra Sisu.

Hos puslinge drenge blev Christian Christensen fra Trekanten nr. 4, Valdemar Christensen fra Trekanten nr. 3, Buster Christensen fra Haslev nr. 3, og vinder blev Tobias Bryde fra Sisu.

Hos junior piger blev Laura Christensen fra Brasilia nr. 4, Sofie Nielsen fra Sisu nr. 3, Karen Nielsen fra Sisu nr. 2, og vinder blev Camilla Olesen fra HUK 96.

Hos junior drenge blev Lucas Thomsen fra SAS nr. 4, Nicolas Carter fra Haslev nr. 3, Malde Novak fra Ravnsborg nr. 2, og vinder blev Anton Petersen fra Brasilia.

Hos ynglinge piger blev Helene Lærkegård fra Ravnsborg nr. 4, Camilla Aronkvist fra Pin Crackers nr. 3, Louise G. Nielsen fra Ravnsborg nr. 2, og vinder blev Cecilie Dam fra Trekanten.

Hos ynglinge drenge blev Erik Grundahl fra Ravnsborg nr. 4, Niklas Brade fra Enghaven nr. 3, Oliver Malm fra SAS nr. 2, og vinder blev Niclas Rasmussen fra Brasilia.

I den fælles gruppe 18-23 år fik pigerne tildelt 8 kegler i handicap pr. serie, og her blev Caitlin Dicay fra Enghaven nr. 4, Thomas Jensen fra Silkeborg nr. 3, Martin Biltoft fra Brasilia nr. 2, og vinder blev Megan Dicay fra Enghaven.

Alle resultater kan ses her

Næste rankingstævne (UR 2) afholdes i Odense d. 14. og 15. september.

Oprettet af | 2019-08-29T18:21:37+02:00 29. august 2019|Børn & unge|