Buster Mads Christensen slår dansk bowlingrekord med to perfekte serier

Buster Mads Christensen, en ung og lovende bowler på blot 15 år, har for nylig sat dansk bowlinghistorie ved at opnå to 300-serier i træk under en kamp i 1. Division øst. Denne fantastiske præstation fandt sted i Bowlernes Hal Grøndal, hvor Buster leverede det som mange bare drømmer om.

Inden kampen følte Buster, at det virkede som en ganske almindelig dag for ham.
”Egentlig føltes det som en helt normal bowlingdag, men jeg fik først at vide at jeg skulle bowle kl 21:00 dagen før så måske gav det en gnist i mig, som jeg nok ikke vidste var der.”
Det gjorde så afgjort noget godt for Buster.

Efter den første perfekte serie var det ikke kun publikum, der blev grebet af spænding.

”Jeg var helt oppe at køre efter den første 300 serie, men at se striksene blive ved at komme var helt utroligt.”

Stolthed og tilfredshed

Med den anden 300-serie brød Buster ikke kun dansk rekord, men han skabte også en præstation, der vil blive husket i lang tid fremover. Selvom serien stoppede efter de 24 på hinanden følgende strikes, var stoltheden og tilfredsheden over sin præstation ikke til at skjule.

Busters rejse i bowlingsporten startede i en tidlig alder på Haslev BK, hvor han begyndte at spille som femårig. Det var hans morfar, der først introducerede ham til sporten og åbnede dørene til bowlingverdenen. Med både mormor og morfar som dedikerede bowlere har Buster fundet en passion for sporten, der allerede i en så ung alder har formået at præstere en dansk rekord.

Buster blev i denne sæson en del af talentcenteret i Tårnby. Læs mere om hvad et talentcenter er samt lidt supplerende tanker fra to talenter, heriblandt Buster HER.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage de seneste nyheder, kommende konkurrence og meget mere direkte i din indbakke.