Af Carsten Broesch
Stævnet hedder Herning Veteran Game. “Hvor fanden er Herning?” var min første tanke, med reference til en dansk komedie, der kørte i tv for nogle år siden. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde været i Herning før, så hvorfor ikke tage en tur og få en oplevelse? Når man er 53, kan man vel godt kalde sig veteran. Så sammen med min kone tilmeldte vi os alle tre starter: Single, Double og Trio. Vi fik hjælp fra en lokal ungdomspiller til at kunne stille op i Trio
Torsdag eftermiddag pakkede vi bilen, og så gik turen vestpå. Min kone er jyde, så på vejen tog vi lige et smut forbi hendes barndomshjem. Sidst på eftermiddagen ankom vi til vores Airbnb, kun 300 meter fra bowlinghallen. Lige ved siden af Herning Bowlinghal ligger et fint lille motel, hvor jeg ellers havde forsøgt at få en plads. Men deres hjemmeside hævdede hårdnakket, at alt var optaget. Dette viste sig at være helt korrekt. Motellet var nemlig blevet invaderet af bowlere fra nær og fjern, der også skulle deltage i stævnet denne weekend.
Efter vi havde indlogeret os, tog vi en tur ind til Herning, hvor vi havde booket bord på en rigtig god italiensk restaurant. Og selvfølgelig mødte vi andre bowlere derinde. Det virkede som om Herning summede af bowlingfolket. Hele denne lille opstart på vores tur lagde helt sikkert grundlaget for en fantastisk hyggelig weekend.
Fredag formiddag var det tid til at indtage hallen, og hold nu op, hvor var der god stemning! Bevares, det var et veteranmesterskab, og det var tydeligt. Gennemsnitsalderen lå nok på det samme som i forbundet, nemlig tæt på de 57. Ungdommen var i klart undertal, og når man kiggede ned ad kuglereturene, var der påfaldende få af de omdiskuterede Purpel Hammer-kugler. Men der var ingen tvivl om, at folk hyggede sig allerede fra morgenstunden.
Min egen single var lige efter frokost, og der er vist ingen grund til at dvæle ved resultatet her. Men som alle andre bowlere har jeg selvfølgelig en undskyldning for, hvorfor det på ingen måde levede op til forventningerne.
Arrangementet er arrangeret af bowlingklubben Lucky, som selvfølgelig har hjemmebane i Herning Bowlinghal. Stævnet strækker sig over hele ugen, med pensionister og spillere uden licens fra mandag til torsdag, og licensspillere fra fredag til søndag. Jeg blev nysgerrig på konceptet; det var et spændende projekt. Bag baren stod Line. Jeg huskede hende fra repræsentantskabsmødet. Med sine 23 år må hun være blandt de absolut yngste klubformænd i Danmark. Lad os være ærlige – at blive formand for en klub er noget, man typisk bliver, når man er på den anden side af sin bowlingstorhedstid. Men ikke Line. Hun påtog sig formandskabet for 2,5 år siden. Bevares, i starten sammen med den tidligere formand, men det sidste år har hun stået “alene” som formand for klubben.
Line udstråler en personlighed, der viser, at hun står med begge ben solidt plantet i jorden. Hun udstråler autoritet og overblik. Og selvom hun selv siger, at hun har arbejdet i døgndrift de sidste par uger for at få Herning Veteran Game op at køre, møder hun alle med et stort smil og en snak, hvis man har lyst. Line kommer fra det, man vil kalde en bowlingfamilie. Hun er 3. generation, der bestyrer af Herning Bowlinghal. Hun siger selv, at hun er opvokset i en bowlinghal, og det er da også tydeligt at se. Line er ud over formand også en dygtig bowler. Spørger man Line, hvorfor hun i så ung en alder påtager sig opgaven som formand, er hendes svar et klart bevis på, hvilken person hun er: “Den tidligere formand er oppe i alderen. Efter mange år i sporten fortjener han at bowle uden at have det ansvar, der ligger i at være formand,” siger hun.
Fra selskabslokalet bag banerne kom der en lind strøm af mennesker ud med diverse gaver vundet i amerikansk lotteri. En del af det arbejde, som Line og hendes team har lagt i at arrangere Herning Veteran Game, er at sikre, at de lokale forretninger og virksomheder sponsorerer gaver. Og gaver – dem var der mange af.
Spillet på banerne fortsatte, og efter sidste start blev der hygget med øl fra baren og en god snak om, hvordan dagens spil var gået – og især om, hvordan det burde være gået.
Lørdag stod den på doublerne, og igen skal skribenten af denne artikel undlade at komme nærmere ind på resultatet. I stedet vil jeg igen fremhæve dette arrangement for at skabe en fantastisk stemning i hallen – både på og uden for banerne.
Når snakken med Line falder på, hvad der har været svært som ung formand, fremhæver hun faktisk ikke sin alder. Hun fremhæver, at det er svært at finde svar. Svar fra forbundet, svar fra bowlingportalen, i det hele taget information om deadlines for licenser, hvem der kan søge hvad, hvor man kan klage, hvilke udvalg tager sig af hvad, osv. osv. Jeg må jo erkende, at om nogen kan jeg kun give Line ret. Jeg sidder i kommunikationsudvalget, og det er helt sikkert noget, vi skal gøre mere synligt. Point taken som man siger. Det er noteret.
Hvad kræver det så at være formand? spørger jeg Line. Hun griner lidt og fortæller så, at det naturligvis var en udfordring, da hun påtog sig opgaven. Men egentlig havde hun al den støtte og opbakning fra både klubben og bestyrelsen, så det har været en god oplevelse. Måske var det vigtigste, at den oplæring, hun fik fra den tidligere formand, var præcis det, der gjorde, at overgangen forløb så gnidningsfrit. Det tager selvsagt en del af ens fritid at være formand for en bowlingklub, men når ens interesser ligger i den retning, føles det nok ikke så meget som en byrde, men mere som en udfordring, der skal løses. Den største udfordring er vel egentlig, at man ikke har tid til at spille alle de stævner og kampe, man gerne vil. Men Line tager det med et smil. Sådan er det jo bare.
Uden for hallen var der opslået et stort telt. Her kunne rygerne sidde og nyde deres røg, og dem, der havde brug for lidt luft, kunne sidde i skyggen. For solen skinnede fra en skyfri himmel, hvilket naturligvis kunne mærkes i varmen inde i hallen. Og ja, også denne lørdag eftermiddag flød det med de altid så gode undskyldninger for, hvad der var gået galt på banerne. Personligt må jeg erkende, at jeg hørte et par nye til mit ellers ikke så ringe arsenal af undskyldninger. Dem vil jeg glæde mig til at bruge i den kommende sæson.
Doublerne blev færdige, og folk trak sig tilbage til deres bolig for weekenden. Der begyndte allerede at dufte godt fra den helstegte pattegris, der langsomt roterede over grillen. Folk skulle hjem og skifte fra bowlingdragten til festtøjet til fællesspisningen i Herning Bowlinghal.
Ved fire langborde var der dækket op til de mange spillere, der deltog i fællesspisningen. Jeg fik et par gode snakke med spillere, der var kommet hele vejen fra Bornholm. Det viste sig, at de havde deltaget i flere år i dette stævne. Også flere klubber fra min egen hjemegn, altså København, var repræsenteret. Maden var superlækker, og hallen solgte naturligvis nogle gode flasker vin til absolut konkurrencedygtige priser.
Hen på aftenen skulle vi sørme bowle igen. Ja, jeg må erkende, at det er mange år siden, jeg har spillet party bowling. Men det var på med halskoene og finde en halkugle, der nogenlunde passede til ens fingre. Heller ikke det resultat har jeg det store behov for at dele her. Til gengæld havde jeg, syntes jeg selv, stor gavn af mine nyerhvervede undskyldninger. Temmelig skuffende må jeg dog erkende, at både min hustru og forbundets nyvalgte formand kun havde hån til overs for disse undskyldninger.
Festen denne aften fortsatte til sent, og for flere, inklusive mig selv, havde rødvinen, Bailey’en og fadøllet gjort så stort et indtryk, at bowlingspillet i søndagens trio måske bar et vis præg af dette. Igen skal vi huske, at bowling også skal være sjovt, og at det ikke altid er resultatet, der tæller.
Hen på eftermiddagen var det tid til at smide kuglerne i bilen og sætte kursen tilbage mod København. Vi havde haft en weekend fyldt med sjov, hygge og en inspirerende samtale med Line. Stævnet mindede mig om, at vi også skal huske at have det sjovt ude på banerne. Det handler ikke altid om at lave det bedste resultat, men nogle gange handler det lige så meget om at være sammen om det, vi alle brænder for – nemlig bowling.
Herning Veteran Game har helt sikkert fået to nye faste deltagere, når de forhåbentlig næste år igen slår dørene op til endnu en omgang Herning Veteran Game.
Tak til Line, hallen og bowlingklubben Lucky for et flot gennemført arrangement! Og tak til alle der deltog. Jeg håber at se jer alle og gerne også flere til næste år.
