Dame-netværk – bliv en del af os

//Dame-netværk – bliv en del af os

Dame-netværket er tilbage igen efter en længere pause. Siden september har vi arbejdet på at få stablet netværket på benene igen samt nytænkt formatet for vores netværksmøder.
Dame-netværket skal være et samlepunkt, hvor vi mødes for at blive inspireret (mand som kvinde). Inspirationen kan komme inde fra vores egen organisation, men inspiration udefra er også interessant.

Stort set alle klubber oplever at det kan være svært at rekruttere og fastholde kvinder i deres klub og derfor er dette netværk vedkommende for utroligt mange, uanset om du er dame-bowler eller herre-bowler. Dame-netværket er til dig der ønsker konkret inspiration til jeres klubarbejde, mand som kvinde på tværs af alder.
Formen for netværket er ikke endeligt afpudset og du kan være med til at forme det som du ønsker det.

Det næste dame-netværksmøde er d. 13. november kl. 19:00 og foregår online.

Her er foreløbig dagsorden:

  • Præsentation af FBK2000 om medlemsrekruttering
  • Spørgsmål/diskussion til oplæg
  • Præsentation af Dame-Samling (Camilla)
    • samt nedsætte arbejdsgruppe for denne.
  • Dame-netværks format (oplæg af Camilla)
  • Næste netværksmøde

Tilmeld dig dame-netværket ved at sende en mail til Udviklingskonsulent Camilla: cso@bowlingsport.dk

Oprettet af | 2023-10-31T13:20:41+01:00 1. november 2023|Nyhedsbrev: Bowleren|