Af Mathias Ankerdal
At træde ind i arenaen for et verdensmesterskab var i starten en surrealistisk oplevelse, der tog nogle dage at fordøje. Det var ikke bare et spil; det var en rejse ind i verdenseliten af bowling. Atmosfæren i hallen krævede tilvænning, men det var en vild fornemmelse at spille mit første verdensmesterskab. En begivenhed, der har vækket en dybere motivation i mig for at stræbe efter endnu større højder.
Efter to år i landsholdstruppen føler jeg mig endelig som en integreret del af holdet. Vigtigst af alt er vores evne til at ’connecte’ som et hold, uanset hvem vi står overfor. Det er en essentiel dynamik, især når vi er ude at repræsentere vores nation.
At være ankermand i alle serierne ved mesterskabet var en unik oplevelse. Det bragte både pres og intensitet – elementer, jeg sætter pris på. At mærke tilliden fra min doublemakker, trio-makkere, holdet og trænerne var ekstraordinært. Det gav mig en følelse af tryghed og stolthed over at kunne bidrage på en så central måde til vores hold.
At være i Kuwait var en fantastisk oplevelse, ikke kun på grund af bowlingen, men også på grund af det unikke i at bowle i et nyt land. Med en imponerende mængde support fra vores tilhængere, der gjorde os til det europæiske hold med flest supportere, blev stemningen i hallen ekstraordinær.
Vores resultater opfyldte mine forventninger, og hver spiller skabte chancer i de forskellige discipliner. Det var et af vores mål, og vi lykkedes med at give os selv chancen for at konkurrere på det højeste niveau.
Selvom mængden af bowling var udfordrende, og flere spillere måtte vente op til fem dage mellem spil, var det bedste ved verdensmesterskabet uden tvivl min debut og medaljen i trioen. At stå på podiet var en enorm stolthed, og selvom vi ikke gik hele vejen, blev det en stærk motivation for at forfine vores færdigheder og vise, at vi kan konkurrere med verdens bedste. Denne oplevelse var uden tvivl den mest mindeværdige i min karriere.