Endnu et godt dansk VM

//Endnu et godt dansk VM

I perioden d.4-16. oktober 2023 deltog Danmark ved VM for damer samt herrer i Kuwait og de to landshold så således ud:

Damer: Landstrænerteam: John Guldbæk og Bettina Lund                                                       

Camilla Keller, Ravnsborg

Cecilie J. D. Mortensen, BK Trekanten

Mai Ginge Jensen, BK Trekanten

Mie Agerbo, Stenhuset

Mika Guldbæk, Stenhuset

Sofie K. Rasmussen, Ravnsborg

 

Herrer: Landstrænerteam: Michael Bai og Mikael Brændeskov

Dan Østergaard-Poulsen, LBC

Mathias Grønne Ankerdal, Trekanten KIF

Mik Stampe, Trekanten KIF

Mikkel Brus Sørensen, Trekanten KIF

Thomas Larsen, Trekanten KIF

Tim Stampe, Trekanten KIF

I år havde vi en god optakt til VM, vi havde nogenlunde god tid til at mødes til samlinger for at opbygge de to landshold + til at bearbejde at VM blev afholdt på en anden måde end fx EM.

Til at hjælpe vores landshold på vej på det sportspsykologiske plan har vi tilknyttet en Team Danmark Sportspsykolog, som guider trænere/leder og atleter med at forstå vigtigheden i at begå sig i et team efter indbyrdes aftalte regler. Disse indbyrdes aftalte regler kan være forskellige fra år til år, mesterskab til mesterskab og fra landshold til landshold, men når vi rejser sammen i så mange dage, er det vigtigt at have en nogenlunde forståelse for de indbyrdes aftalte regler, således man har noget at agere ud fra.

I henhold til bowlingdelen blev der trænet i at spille ”Baker” og der blev trænet i at spille ”puljespil”, så vi var på mange måder velforberedte til at deltage ved VM i Kuwait og jeg synes også at vi resultatmæssigt fik et meget flot output af vores indledende forberedelser.

 

Ved VM i Kuwait 2023 blev det til følgende flotte medaljer til Danmark:

Bronze i Damedouble v. Mai Ginge Jensen og Mika Guldbæk

Bronze i Dame Trio v. Mai Hinge Jensen, Mika Guldbæk og Cecilie Dam

Sølv i Herre Trio v. Mathias Ankerdal, Mik Stampe og Dan Agerbo-Østergaard

 

Til slut vil jeg blot takke både dame og herrelandsholdet inkl. Deres respektive landstræner teams samt alle de tilrejsende danske tilskuere for et godt mesterskab.

 

Med sportslig hilsen

Lotte Olsen – Sportschef DBwF

 

Billeder af Bettina Lund

Oprettet af | 2023-11-01T07:34:56+01:00 1. november 2023|Nyhedsbrev: Bowleren|