Øst/Vest-Matchen 2023

//Øst/Vest-Matchen 2023

Så nåede vi endelig dagen som vi alle havde ventet på. Dagen hvor det store opgør mellem Øst og Vest skulle afholdes – Øst/Vest-Matchen.

Matchen løb af stablen d. 28. oktober og blev afholdt i Odense Bowlinghal & Simgolf Center igen i denne sæson.

Efter en kort orientering om dagens forløb, gik det løs på banerne. Alle var klar og det kunne man mærke.

Dagens første disciplin var 4-mands hold. Her kæmpede Øst og Vests herrer og damer mod hinanden.

Vest trak stille og roligt fra Øst i denne disciplin, hvor Vest damer fik 20 point, Vest herrer fik 18 point, total 38 point mod Øst damer som fik 10, Øst herrer fik 12 point i alt 22 point. Så var matchen for alvor i gang.

Alle fik tanket op på batterierne mens der kom ny frisk olie på banerne.

Den anden disciplin der blev kæmpet i var Mix Double. Denne gang var det Øst der trak fra Vest med Øst 88 point og Vest 72 point.

Efter de først to discipliner var stillingen helt lige med 110 point hver, så der blev lagt op til et spændende finaleopgør. Den sidste etape var helt afgørende for om Øst skulle beholde vandrepokalen eller om Vest skulle generobre pokalen.

Slutspurten blev sat ind og 5-mandshold Baker blev skudt i gang. Der blev kæmpet bravt og da de sidste resultater var tastet ind og regnskabets time skulle gøres op, måtte Vest sande at de igen var blevet slået af Øst. Vest måtte gå den tunge vej og overrække pokalen til Øst der brød ud i jubel.

Øst vandt 5-mandshold Baker med Øst 38 point mod Vest 26 point.

Et stort tillykke med pokalen til Øst og vi ses igen næste år.

Næste Øst/Vest match løber af stablen d. 26. oktober 2024.

Oprettet af | 2023-11-01T12:10:21+01:00 1. november 2023|Nyhedsbrev: Bowleren|