Udviklings-samt talentcentre sæson 2020-21

//Udviklings-samt talentcentre sæson 2020-21

Vi har i den sportslige organisationen igen i år haft kigget på spiller samt trænerpotentiale, for at få de mest optimale centre for den kommende sæson. I den henseende har det desværre vist sig at der ikke har været trænere nok og derfor har vi været nødsaget til at justere i antallet af udviklingscentre i Danmark.

Nedenfor kan du læse lidt omkring udviklings – og talentcentrenes placering, trænerstab, samt formål og krav til atleterne.

Udviklingscentrenes placering:

Aalborg – Løvvang Bowling Center – bliver i år fælles med talenttræningen
Trænere: Ole Ditlev og Lars Høberg

Køge – Køge Bowling Center
Trænere: Emil Lieberkind og Kasper A. Johansen

Herning – Herning Bowlinghal
Trænere: Ole Kristensen og Ole Jensen

Udviklingscenter – Formål og krav:

Formålet med DBwF`s udviklingscentre er at give de unge atleter under 15 år en mulighed for at udvikle personlige- sociale- og bowlingspecifikke færdigheder og kompetencer. Udviklingscentrene skal danne grobund for et stærkt og sundt træningsmiljø med fokus på leg, læring og relations dannelse. Udviklingscentrene er et tilbud til unge atleter der gerne vil møde andre unge på tværs af klubber. Dette er en ekstra træning udover klubtræningen med undervisningsmateriale udarbejdet af DBwF`s sportslige organisation. Atleter der har potentiale til et talentcenter vil blive forberedt til dette og der vil blive lavet en individuel plan for overgangen. Det er vigtigt at atleteten er moden nok til at kunne tage ansvar for egen læring og udvikling inden overgangen sker.

Krav (udviklingscenter):

  • Aktiv deltagelse under udviklingscenter træningerne
  • Indfri egen klubs forventninger til træningsdeltagelse
  • Alle kommer til aftalt tid.

Talentcentrenes placering og trænere:

Tårnby – Lanes and Lounges
Trænere: Mie Agerbo og Frederik Øhrgaard

Kolding – Koldinghallerne
Trænere: Jimmy Dan Mortensen, Anders T. Hansen og Thomas Jensen

Aalborg – Løvvang Bowling Center – bliver i år fælles med udviklingstræningen
Trænere: Ole Ditlev og Lars Høberg

Talentcenter – Formål og krav: 

Formålet med DBwF`s talentcentre er at give atleter i målgruppen 15-25 år en mulighed for at udvikle personlige- sociale- og bowlingspecifikke færdigheder og kompetencer. Talentcentrene skal danne grobund for et stærkt og sundt træningsmiljø med fokus på leg, læring, relations dannelse og elitepræget konkurrence. Der vil blive lagt stor vægt på at atleteten selv kan tage ansvar for egen læring og udvikling.

Der vil blive udtaget U-nettotrup direkte fra de 3 talentcentre (København, Kolding og Aalborg) Seniorlandstrænerteamet vil løbende være opmærksomme på atleter over 18 år som kan give adgang til en mulig udtagelse til elite træninger og seniorlandshold, hvis atleten opfylder seniorlandstrænerens på tidspunktet gældende krav.

Krav (talentcenter): 

  • Aktiv deltagelse ved talent træningerne.
  • Indfri egen klubs forventninger til træningsdeltagelse
  • Alle kommer til aftalt tid.
  • Bowlingskole 3 skal være gennemført medmindre andet er aftalt.
  • Minimum 5 timers bowlingtræning ugentligt.
  • Der udøves kondition og styrketræning ift. niveau og alder. (Der anbefales minimum 3 timer pr. uge)
  • Der afleveres træningsdagbog senest hver mandag kl. 24
  • Der skal udarbejdes en træningsplanlægning
  • Der skal udarbejdes et udviklingsdokument
  • Alle deltager i vores nationale mesterskaber. (Vi anbefaler at 15-18 målgruppen spiller så mange seniormesterskaber som muligt)
  • 15-18 målgruppen skal deltage i enten OI eller KAI.
  • 18-25 målgruppen skal deltage i både OI og KAI.

Har ovenstående vakt din interesse, så læs nedenstående

Der vil blive afholdt åbent hus arrangementer i august i alle centre. Der vil ud fra åbent hus arrangementet blive udtaget til de pågældende trupper. Det er derfor vigtigt at være til stede medmindre andet er aftalt. Alle atleter skal holde sig til den pågældende aldersgruppe medmindre andet er aftalt.

Datoerne for Åbent Hus arrangementerne er følgende:

Udviklingscentre Åbent Hus dato’er (for spillere under 15 år):

Aalborg – Løvvang Bowling Center – Mandag d.10/8-2020 kl.17-19

Herning – Herning Bowlinghal – Torsdag d.20/8-2020 kl.17:45-19:30

Køge – Køge Bowling Center – Mandag d. 17/8-2020 kl.17-18:30

Talentcentre Åbent Hus dato’er (for spillere mellem ca.15-25 år):

Aalborg – Løvvang Bowling Center – Mandag d.10/8-2020 kl.17-19

Kolding – Koldinghallerne – Mandag d.3/8-2020 kl.17-19 (kun for atleter, der ikke var på centret sidste sæson).

Tårnby – Lanes and Lounges – Onsdag d.19/8-2020 kl.18-20

Med sportslig hilsen

Lotte Olsen
Sportschef DBwF

 

Oprettet af | 2020-07-27T14:31:57+02:00 24. juli 2020|Talent & elite|