YET-stævne i Belgien

//YET-stævne i Belgien

Efter lang pause p.g.a. Corona, var der endelig mulighed for at køre til YET-stævne i Belgien, og som tidligere var Danmark pænt repræsenteret, idet vi havde 25 atleter der stillede til start. Desværre spillede Corona stadig en rolle da flere lande ikke deltog, hvilket betød ca. 60 færre atleter til et altid veltilrettelagt stævne.

Grupperne er her aldersopdelt, med henholdsvis seks rækker for drenge, og seks rækker for piger. Alle spillede seks indledende serier med mulighed for re-entry, hvorefter minimum 25% fra hver række gik videre til finalestep 1.

I finalestep 1 tog man keglerne med fra indledende, og her blev der spillet yderligere tre serier. I finalestep 2 mødtes nummer to og nummer tre efter finalestep 1 hinanden, og her blev der spillet én serie. Vinderen af denne serie avancerede til finalestep 3 hvor vinderen af finalestep 1 ventede. Finalestep 3 blev afviklet over to serier, og atleten med det højeste samlede keglefald efter de to serier var vinder af sin række.

I kategorien ”Pupils Girls” blev Sofie Andersen fra Ravnsborg nr. 2, og vinder blev Josefine Christensen fra Trekanten.

I kategorien ”Minims Boys” blev Sebastian Holst fra HUK96 nr. 3, og vinder blev Tobias Bryde fra Sisu.

I kategorien ”Schoolers Girls” blev Laura Hartvigsen fra HUK96 nr. 3, og Karen Nielsen fra Sisu nr. 2.

I kategorien ”Schoolers Boys” blev Magnus Rehnquist fra Brasilia nr. 3, Emil Frandsen fra Trekanten nr. 2, og vinder blev Benjamin Kristensen fra HUK96.

I kategorien ”Juniors Girls” blev Lotte Jensen fra HUK96 nr. 3, Camilla Olesen ligeledes HUK96 nr. 2, og vinder blev Hanne Antonsen fra Trekanten.

I kategorien ”Juniors Boys” vandt Nicolas Carter fra Ravnsborg.

Vi har stolte traditioner på YET-touren, og med hele 13 atleter ud af 25 i top tre, så var det også tilfældet i Belgien.

Alle resultater kan ses her

Næste stop på YET-touren er d. 26.-28. november i Frankrig.

 

 

 

 

Oprettet af | 2021-11-08T12:42:19+01:00 8. november 2021|Børn & unge|